Søg

ME AND THE CULT LEADER

Atsushi Sakahara / Japan / 2020 / 114 min / Dansk premiere
Offeret for et giftgas-angreb møder et medlem af den japanske kult bag attentatet i en stilfærdigt rystende film om ekstremisme og forståelse.

Den 20. marts 1995 angreb den japanske dommedagskult Aum Shinrikyo metroen i Tokyo med nervegas. 13 døde og flere tusinde blev syge. En af de overlevende var Atsushi Sakahara, som i sin første film opsøger et af sektens højtstående medlemmer (der ikke var involveret i angrebet) for at forstå tankegangen bag den ekstremistiske gruppe. De er fra samme egn og gik på samme universitet, og nu rejser de sammen gennem Japan på en rejse, hvor Sakahara med en næsten overmenneskelig tilgivelse og tålmodighed forsøger at nå ind til den apatiske Araki, der har afsagt verden og sin familie til fordel for det næste liv. Kan radikalt forskellige verdensopfattelser skille os så meget fra hinanden, at vi aldrig kan mødes på midten?