Søg

MAU

Benjamin Bergmann, Jono Bergmann / Østrig, USA / 2021 / 77 min / Europæisk premiere
Hvad har Coca-Cola og byen Mekka til fælles? De har begge fået et re-design af den visionære designer Bruce Mau. Her får vi hans historie.

Alt er design – og alt kan derfor redesignes. Om det så er Coca-Cola eller Mekka, intet projekt er for ambitiøst for den visionære designer Bruce Mau, som i mere end tre årtier og med en fundamental optimisme og tro på forandring har flyttet grænserne for design, arkitektur og innovation. Her får vi hans historie fra samarbejdspartnere, elever og manden selv. Selv kollegaer som Bjarke Ingels og Rem Koolhaas, der ellers ikke er kendt for at drømme småt, må lette på hatten, når Mau kaster sig over det ene utrolige projekt efter det andet. For når han kan re-designe Coca-Cola, Mekka og hele Guatemala, hvorfor så ikke også menneskehedens fremtid?