MARIA FAUST JAZZ CATASTROPHE (CONCERT) + 'MACHINA FAUST' (FILM)
120 min
Oplev free jazz-furien Maria Faust i stærk trio-formation efter den internationale premiere på den sprudlende portrætfilm ’Machina Faust’.
Når man er færdig med se filmen ’Machina Faust’ om det herboende estiske powerhouse af en saxofonist, komponist og feminist, Maria Faust, er der kun én ting, man har lyst til: At give sine ører en tur i Marias maskineri. Derfor har vi inviteret Maria Faust Jazz Catastrophe bestående af Maria Faust (alt-saxofon), Kresten Osgood (trommer) og Lars Pilgaard (guitar) til at give en koncert i spændingsfeltet mellem free-jazzet kompostionsmusik og improvisation efter premieren på filmen. Filmen skildrer Faust som et menneske af kød og blod, der blotlægger alt for kameraet og er komplet uinteresseret i at male et glansbillede af hverken sin musikalske levevej eller sit forhold til ægtemanden og musikeren Ned Ferm.