Søg

L.A.R.S.T. H.U.G. VEGA KONCERT – G.R.E.A.T.E.S.T. L.I.V.E

Niklas Konoy, Lars Hugh Uno Grammy / Denmark / 2022 / 115 min / World Premiere

En af landets største poeter og popsangere bukker og takker af for 40 års karriere med et brag af en afskedskoncert fra spillestedet VEGA i København.

I 2016 annoncerede Lars H.U.G. at hans netop afsluttede ’10 Sekunders Stilhed’-tour havde været den sidste. Dermed bandt han sløjfe på 40 års musikhistorie med H.U.G. og Kliché på de danske spillesteder. Den sidste koncert var den 1. september 2016 i Store VEGA i København, hvor de spillede for fjerde gang på touren. Koncerten strækker sig over hele H.U.G.s karriere, fra den allerførste single med Kliché og ‘Militskvinder’, over 80’ernes og 90’ernes storhedstid med ‘Elsker Dig For Evigt’ og ‘Natsværmer’, et lille pitstop i de bossanova-inspirerede sange som ‘Backwards’ og helt til den sidste single ‘Altid Lys’. Der er mindst én sang fra hvert af H.U.G. og Klichés i alt ni albums, og mange flere fra de fleste.