Søg

KOKOMO CITY

D. Smith / United States / 2023 / 73 min

En af sensationerne på årets Sundance filmfestival var denne åbensindede, tabusprængende in-your-face-skildring af livet som sort, transkønnet sexarbejder i New York og Atlanta. Uforskammet, rå og forfriskende ligeglad med hvad resten af verden måtte mene.

Four Black transgender sex workers explore the dichotomy between the Black community and themselves, while confronting issues long avoided.Der er historier om at true en kunde med hans egen pistol, og om at barbere sig i skjul på toilettet. Men der er også historier om at frygte for sit liv i en verden, der anser ens liv for mindre værd end alle andres. Fire sorte, transkønnede sexarbejdere taler lige ud af posen om deres erfaringer fra New York og Atlantas underverden i den prisvindende og tabusprængende ‘Kokomo City’, som var en af sensationerne på årets Sundance filmfestival. En både gribende, humoristisk og filterløs skildring af livet i udkanten af samfundet, hvor normerne til gengæld er mindre rigide. Smukt filmet i sort-hvid og i et nyskabende, performativt vérité-format af den anerkendte musikproducer D. Smith, der selv er transkvinde og har instrueret sin debut med attitude og politisk kant.