JADA
Cille Hannibal / Denmark / 2023 / 88 min / World Premiere
Spritny serie i fem afsnit om den karismatiske kvinde med Danmarks største stemme og hendes kamp for at gøre tingene på sin egen måde.
Du kender helt sikkert Jadas stemme, men nu får du også mulighed for at lære mennesket bag Danmarks største stemme at kende. I en serie over fem afsnit følger vi den unge danske stjernesanger helt tæt på. Først er vi med i det afsluttende arbejde i skabelsen af hendes nye album – den svære to’er – og siden er vi også med, når pladen skal ud både nationalt og internationalt. ’Jada’ er en rejse, der tager seeren med helt ind i alt det, det kræver at være kvindelig kunstner på det allerhøjeste niveau. Fortalt af og igennem en ultrakarismatisk ung stjerne, der har masser på hjerte, og som kæmper for at gøre tingene på sin egen måde og uden at gå på kompromis med den, hun er. Vi viser seriens tre første afsnit med efterfølgende Q&A modereret af Mads Axelsen samt en akustisk minikoncert af Jada! Serien er i fem afsnit og får premiere i sin fulde længde på TV 2 til maj.