INSIDE KABUL + FATHERLAND
Inside Kabul
Caroline Gillet, Denis Walgenwitz / France, Denmark / 2023 / 30 min
Enkel og smukt animeret lyddagbog om to afghanske kvinders vidt forskellige valg og reaktioner, da Taliban igen indtog Afghanistan og styrede landets og dets befolkning – fortalt af de to kvinder selv.
De afghanske vennerne Marwa og Raha er vokset op i Kabul. Ofte har de hørt på deres forældres fortællinger om dengang i 1990’erne, da Afghanistan var styret af Taliban. Det var historier om tilstande, de aldrig troede ville komme tilbage. Men i 2021 faldt landet igen ned i talibanske hænder. Raha besluttede sig for at blive i landet, mens Marwa valgte at rejse væk. ’Inside Kabul’ er den elegant animerede fortælling om, hvad der siden skete med Marwa og Raha, og hvad de hver især måtte gå igennem. Fortalt af de to kvinder selv via de talebeskeder de løbende og skiftevis sendte til den radiojournalist, der også er filmens instruktør. En smukt animeret audiodagbog, om to vidt forskellige valg skabt af den samme situation.
Fatherland
Benjamin Kodboel / Denmark, United Kingdom / 2022 / 19 min / International Premiere
Rørende og håbefuld immigrationsfilm om en sørgende, syrisk far og hans tre sønner stilfærdige kamp for ikke at blive sendt ud af Danmark og spredt ud over alle mulige andre lande.
Mesbah Msheelm og hans tre sønner har mistet deres opholdstilladelse og nu frygter faren, at de enten bliver sendt tilbage til Syrien eller spredt ud i forskellige andre lande. Men midt i sorgen over for nyligt at have mistet sin kone til kræft, finder Mesbah – med hjertelig opbakning fra det lokale miljø – energien til at appellere kendelsen og kæmpe for at familien kan få lov til at blive i Danmark. ’Fatherland’ er en rørende og håbefuld film om immigrationssystemets skarpe kanter og om en far, der ikke tør dele sin tvivl, uro og smerte med andre og i stedet deler den med kameraet.