GRøNLANDS STEMME
Warny Mandrup / Denmark / 2023 / 59 min / World Premiere
Rørende og shamanistisk rejse ind i den grønlandske troubadour Rasmus Lyberths verden af tro, håb og kærlighed i tiden op til – og ikke mindst under! – en storslået koncert i anledning af hans 70-års fødselsdag.
Rasmus Lyberth er blevet hyldet for sine kraftfulde stemme og samfundskritiske sange gennem fem årtier. Nu fylder han 70 år. I ydmyghed over at blive fejret beslutter Grønlands største sanger, den ’arktiske shaman’, sig for at hædre sit grønlandske publikum med en storslået koncert. ’Grønlands Stemme’ følger Rasmus Lyberth før og under jubilæumskoncerten i Grønland. Undervejs fortæller troubadouren om sin karriere, mens kendte sangere som Niels Hausgaard, Teitur og Julie Berthelsen kigger forbi og deler deres personlige oplevelser med hvordan Rasmus Lyberths sange har fået verdens øjne op for Grønland og været med til at forme befolkningens egen selvopfattelse og identitet.