GAIKA (CONCERT) + ''PHANTOM PARROT' (FILM)
150 min
I samarbejde med ALICE inviterer vi til visning af film om et tophemmelig overvågningsprogram efterfulgt af koncert med den britiske stjerne GAIKA, som har skabt en ny sang til filmen
I 2015 optrådte GAIKA til vores Final Party. Dengang var han et helt nyt stjerneskud på den britiske grime-scene og har siden dengang kun udvidet den musikalske palet til at indeholde forvrænget elektronik, dancehall, garage, hip hop og R&B. Som både sanger og producer er GAIKA lige så kompromisløs i sin politik som i sin lyd, og han er fast besluttet på at sprænge ideerne om, hvad moderne sort britisk musik er. Dette afspejler sig også i hans musikalske lydside til filmen ’Phantom Parrot’, som vi viser først denne aften. Filmen afslører et tophemmeligt, britisk overvågningsprogram, der får dominobrikkerne til at vælte i en mørk og knivskarp film om teknologi, rettigheder og strukturel racisme – og om en mand med mod til at sige fra. Efter filmen rydder vi stolerækkerne og giver scenen til GAIKA!