Søg

F@CK THIS JOB

Vera Krichevskaya / United Kingdom, Germany / 2021 / 104 min

Fest, farver og frie medier! Den kulørte historie om en russisk TV-kanals storhed og fald med en rig party-prinsesse ved roret er en medrivende medie-thriller, hvor man aldrig ved, hvem der er ven eller fjende.

Den utrolige historie om TV-kanalen Dozhd udfolder sig som en russisk udgave af lukningen af Radio24syv – hvis altså Radio24syv var styret af en champagne-poppende party-prinsesse, der elsker farver, fester og frie medier. Med økonomisk kapital fra sin rige mand, og med social kapital fra et liv levet i overhalingsbanen, formår Natasha Sindeeva på få år at etablere et af de vigtigste uafhængige nyhedsmedier i Rusland. En kanal, der først anklages for at være lalleglad, men som vokser i modvind og ender med at blive en af Putins helt store hovedpiner.