Søg

ENEMIES OF THE STATE

Sonia Kennebeck / USA / 2020 / 104 min / Dansk premiere
Whistleblower eller spion? Stilfuld og nervepirrende doku-thriller om en ung hacktivist i et plot fuldt af twists, der udfordrer ens moralske kompas.

Familien DeHart er en klassisk amerikansk, konservativ og patriotisk familie på tre. Men da sønnen Matt involverer sig i hacker-kollektivet Anonymous, starter en vild rejse ind i et mørkt og ukendt land med myndighederne i hælene. Er Matt spion for russerne eller en hacktivist og uskyldig syndebuk? Eller er sandheden måske en helt tredje og endnu mere dyster? Og hvad er sandhed overhovedet, når alle handler i egen interesse? Ens moralske kompas bliver udfordret i Sonia Kennebecks stilede og atmosfæriske doku-thriller, som er fuld af højaktuelle spørgsmål, adrenalin-kicks og vilde twists.