Søg

DISINTEGRATION LOOPS

David Wexler, David Wexler / USA / 2021 / 45 min / International premiere
William Basinskis skelsættende ambient-elegi over 9/11, der på sit 20 års-jubilæum får ny aktualitet som soundtrack til en epidemisk nedlukning.

Da Twin Towers den 11. september 2001 stod i flammer, sad William Basinski på sit tag i New York og så tårnene styrte. Soundtracket til katastrofen blev hans nyligt indspillede værk ‘The Disintegration Loops’. Værket, der blot består af en serie 12-tommers båndsløjfer, der gentager sig selv i loops, mens de langsomt går i fysisk og musikalsk opløsning, blev det definitive kunstneriske svar på den rædselsvækkende begivenhed. 20 år senere lukker pandemien både New York og verden ned igen. Basinski, som må være ambient-genrens eneste sande rockstjerne, fortæller i en videosamtale med instruktør David Wexler historien om sit værk, sit liv og den fatale dag i september.