Søg

CHILDREN OF THE ENEMY

Gorki Glaser-Müller / Sverige, Danmark, Qatar / 2021 / 95 min / Verdenspremiere
Én mands stædige kamp for at få sine syv svenske børnebørn ud af Al Hol-fangelejren i Syrien sætter en uforglemmelig fortælling ind i et brændende politisk dilemma.

Patricio Galvez står midt i et næsten utænkeligt mareridt. Han har ikke blot mistet sin datter, der lod sig radikalisere og rejste med sin svenske mand til Syrien, hvor de begge blev dræbt. Hans syv børnebørn i alderen 1 til 8 år sidder nu alene tilbage i en fangelejr i det krigshærgede land. Den 50-årige, svensk-chilenske Patricio har én mission: At få dem ud. Det bliver en ensom, men stædig kamp. Ikke mindst også med myndighederne, medierne og politikerne, der ikke vil røre ved det betændte dilemma med Syrienskrigere og deres børn. Under en 45 dage lang rejse gennem Irak til Syrien oprulles historien om, hvad der skete med hans datter Amanda, mens vi er med helt tæt på i hans desperate kamp for at redde sine syv børnebørn, før det er for sent. En kamp, hvor han skal navigere i et minefelt af skiftende stemninger hos medier og politikere, og hvor hvert nyt skridt kan være fatalt. Det bliver ikke lettere, da Amandas radikaliserede mor pludselig også dukker op. Man håber på det bedste og frygter det værste i en film, der sætter en uforglemmelig fortælling ind i et brændende politisk og uhyre aktuelt dilemma.