Søg

CARBON – THE UNAUTHORISED BIOGRAPHY

Daniella Ortega, Niobe Thompson / Australia, Canada / 2022 / 90 min / International Premiere

Med kreativt overskud, filosofisk dybde og ‘Succession’-stjernen Sarah Snook som fortæller får vi kulstoffets livshistorie. Født af stjernerne, til stede i os selv, og med kraft til at skabe og ødelægge.

Forestil dig, at kulstof kunne fortælle os sin livshistorie. Født af stjernerne, til stede i os selv og i alt omkring os, og med kraft til at skabe og ødelægge verden, som vi kender den. Det er den historie, vi får her – og den er virkelig god. ‘Succession’-stjernen Sarah Snook lægger stemme til grundstoffet med det blakkede ry. Med storslåede animationer, deltagelse af fremtrædende videnskabsfolk, og med et kreativt overskud og filosofisk dybde, fortæller hun – altså kulstoffet! – om, hvordan det er at være en indflydelsesrig celebrity i fysikkens verden. Og om at blive misforstået og beskyldt for at fylde så meget, at det potentielt kunne gå ud over planetens fremtid. Energi, klima, overlevelse. Alt er forbundet i den fascinerende fortælling om kulstoffet.