Søg

BRIAN WILSON: LONG PROMISED ROAD

Brent Wilson / United States / 2021 / 93 min

Et musikalsk roadtrip rundt i LA med sangeren med det plagede sind, som i sit livs vinter ser tilbage på de endeløse somre med vennerne i The Beach Boys. Gode vibrationer med en snert af melankoli.

Når den snart 80-årige Brian Wilson kigger ud ad bilruden og opsummerer sit liv med sætningen: ‘It was a trip’, rammer han hovedet på sømmet. I sine 20’ere begyndte The Beach Boys’ primære sangskriver at høre stemmer i hovedet og selvmedicinerede sig med LSD og kokain, før han årtier senere blev diagnosticeret med en skizo-affektiv lidelse. Livet har sat sine spor, da Rolling Stone Magazines interviewer og ven af musikeren, Jason Fine, installerer et kamera i bilen og tager med Wilson på en rørende road-trip gennem Los Angeles og de mange musikalske minder byen vækker. Med input Bruce Springsteen og Elton John samt en myriade af musikalsk arkivmateriale, optrevles historien om popmusikkens måske største geni, mens man som fluen-på-vinduesviskeren kommer helt tæt på den ellers så indelukkede, angstplagede, men stadig musikalsk aktive Wilson.