Søg

BLUE / RED / DEPORT

Lina Lužytė / Germany / 2022 / 82 min / World Premiere

Med et livsbekræftende overskud kaster en afghansk flygtning sig ud i at lave en spillefilm i Moria-lejren, hvor han selv bor. Trods det tragikomiske kaos kulminerer hans projekt i en uforglemmelig finale.

Den afghanske filmskaber Talib Shah Hossaini vil lave en film om hverdagslivet i Europas største flygtningelejr, Moria. Her bor han nemlig selv med sin lille familie mens de venter på at få svar på, om de må blive i Grækenland. I mellemtiden caster han sin kone, deres døtre og hans venner som skuespillere til sin hjemmelavede nobudget-film. Trods de umenneskelige forhold i den kaotiske lejr og et utal af forhindringer undervejs, bevarer den dybt sympatiske Talib sit overskud. Imens bliver grænsen mellem virkeligheden og filmen-i-filmen udvisket, når Talib og hans kone selv instrueres i hvordan de skal begå sig i det interview om asyl, som venter dem. Komiske og tragiske momenter leder frem mod en utrolig scene, da Talibs film endelig skal vises for lejrens andre beboere.