Søg

BEST YEAR EVER

James Kienitz Wilkins / USA / 2021 / 14 min / International premiere
Bogstaveligt talt en filmatisering af Richard Scarrys bønebogsklassiker, hvor selv ironien er oprigtig.

Med en titel, der står i skærende ironisk kontrast til det forgangne år, har James N. Kienitz Wilkins ikke desto mindre skabt et værk, som i sin umiddelbare charme og oprigtighed er præcis hvad man ikke lige vidste, man havde brug for: nemlig en filmatisering af Richard Scarrys børnebogsklassiker, ‘Best Busy Year Ever’. Wilkins’ læser højt i en formidabel præstation, som naturligvis blot forsøger at følge med til mylderet af små og store begivenheder i bogen, der skildrer livet med leg og arbejde i en travl lille by – alt sammen illustreret i de fineste, akvaral-kolorerede tuschtegninger, som er affilmet i udsnit på grynet og tidløs 16mm film. Men som i alle klassikere er der mere mellem linjerne både hos Scarry og i Wilkins’ fortolkning, hvor den affirmative grundtone i Scarrys fabel ender med at spejle den noget mindre harmoniske ‘life-work balance’, som de fleste af os lever med. Men efter et år, der i hvert fald ikke kommer til at stå tilbage som noget historisk højdepunkt, er følelserne ikke desto mindre stadig ægte i Wilkins’ meta-fordobling af Scarrys hyldest til lykken, legen og livet.