Søg

BEATRIX

Lilith Kraxner, Milena Czernovsky / Austria / 2021 / 95 min

Det er sommer, dagene er lange og en ung kvinde er alene hjemme i en gammel villa i en gådefuld og atmosfærisk film fra tusmørket mellem dokumentar og fiktion. Vises på 35mm film.

En fortælling tager langsomt form ud af de dagdrømmende og luminøse billeder i ‘Beatrix’, der skildrer en ung kvinde af samme navn i de uger, som hun tilbringer alene hjemme i en gammel villa. Det er sommer, dagene er lange, venner kommer forbi til en middag i haven. Beatrix selv forbliver et mysterium i instruktørparret Lilith Kraxner & Milena Czernovskys stemningsfulde værk, der her vises på 35mm film, og som udspiller sig i et frirum mellem realisme og fiktion. Tidens udflydende gang er ikke desto mindre skildret med en imponerende præcision og rigdom af detaljer, der indgyder en enigmatisk betydning i genstande, handlinger og Beatrix selv.