Søg

SOUND:TRACKS – ASTRID SONNE: ITO TAKASHI LIVE-SCORE

60 min

Den altid udforskende, danske komponist lader sig denne gang udfordre af opgaven: skab ny musik og live-opfør det til den japanske kunstner Ito Takashi.

Astrid Sonne er på kort tid blevet en af de mest anerkendte, eksperimenterende musikere herhjemme, turnerer verden rundt og vandt i 2020 kritikerprisen Steppeulven, som Årets Komponist. Med hendes blanding af bratsch, vokal, synthesizere og computer har hun allerede skabt tre magiske albums og er en kunstner, der elsker at udfordre sig selv og sit publikum. Denne aften har Astrid Sonne valgt at give sig i kast med nogle af den japanske kunstner Ito Takashis videoværker. Han er kendt for sine virtuose værker, som med umiddelbart enkle midler transcenderer tid og rum. Hans optiske kunstgreb ophæver de fysiske love, men faktisk er det i perceptionen – i selve mødet mellem film og tilskuer – at de overskrider virkelighedens grænser.