Søg

AMERICAN UTOPIA

Spike Lee / USA / 2020 / 105 min / Dansk premiere
David Byrne deltager på CPH:DOX i en talk. Oplev ham i Spike Lees koncertfilm, hvor Byrne elegant og originalt viser os, at musik (også) er kunst.

Byrnes anmelderroste broadwayshow ‘American Utopia’ er blevet foreviget på film af selveste Spike Lee. 11 gråtklædte musikere i bare fødder omringer frontmanden med deres trådløse instrumenter. Et minimalistisk setup, som ikke kræver kunstige effekter, og som gør så meget desto større indtryk, når Byrne i sine politiske opsange opfordrer publikum til at stemme, når bandet knæler med en knytnæve i vejret, og når de opfører Janelle Monáes protestsang, der oplister sorte amerikanere, der er blevet slået ihjel af politiet. ‘American Utopia’ er et must-see og en ægte koncertoplevelse i en tid, hvor man virkelig har savnet dem.