Søg

ALL-IN

Volkan Üce / Belgien, Holland, Frankrig / 2021 / 80 min / Verdenspremiere
En stilsikker og morsom coming-of-age-komedie fra et absurd ferieparadis i Tyrkiet, hvor to unge mænd skal finde sig til rette i deres nye job.

To unge mænd har søgt arbejde på et all-inclusive hotel for at lære engelsk og komme videre i livet. Ismail på 17 år finder sig til rette i køkkenet, mens den lidt ældre Hakan hellere vil blive på sit værelse og læse Schopenhauer og drømme om Hollywood, end passe sit hjernedøde arbejde. Vi er med dem hen over en lang sommer, hvor de prøver at føle sig hjemme i det absurde mikrokosmos af bikinier og rutsjebaner, varme retter i buffeten og apatiske turister. ‘Tag et billede af dig selv, inden du starter på arbejdet’, siger chefen af hotellet, ‘for når sommeren er forbi, vil du være en anden’. Sande ord, men på andre måder end chefen for det discount-luksuriøse feriested forestiller sig i Volkan Üces morsomme coming-of-age-fortælling om moderne fremmedgørelse på arbejdspladsen. En eksistentialisk komedie med palmer, der hænger de vestlige idéer om lykke og frihed til tørre under en bagende sol.