Søg

AALTO

Virpi Suutari / Finland / 2020 / 103 min
To af nordens største og mest nyskabende navne i arkitektur og design i en elegant storfilm om deres liv, kærlighed og konflikter.

Skandinavisk arkitektur og design er kendt og elsket for sine stramme og klare linjer, og for sit hensyn til det enkelte menneske. Ægteparret Alvar og Aino Aalto fortjener en stor del af æren. I en uhyre elegant storfilm, der – ligesom deres egne livsværker – forener æstetik og menneskelighed, får vi ikke kun historien om, hvordan arkitekten og designeren satte nye standarder på hvert sit felt. Gennem deres breve til hinanden får vi også et usædvanligt indblik i to højt begavede menneskers kærlighedsliv, deres arbejde og fælles familie, og ikke mindst deres markante personligheder, som af og til stødte sammen, så gnisterne sprang.