Søg

A SYMPHONY OF NOISE

Enrique Sánchez Lansch / Tyskland / 2021 / 96 min / Verdenspremiere
Hvordan lyder det, når man dybsteger en trompet som en kommentar til Brexit? Mestersampleren Matthew Herbert giver dig svaret.

At behandle en trompet, som var den en omgang fish & chips, er ikke kulinarisk grundforskning, men en lydaktivistisk handling, der lydliggør britiske fiskeres holdning til Brexit. Og netop titlen ’lydaktivist’ klæder den britiske komponist Matthew Herbert. ‘A Symphony of Noise’ giver et indblik i Herberts tanker, om hvordan verden skal høres, og præsenterer forstærkede lyde af tænder, der bliver trukket ud, en gris, der bliver født og en svømmer, der krydser den engelske kanal. De kontroversielle og politiske samples bliver dele af en live-performance på Berghain, der både får publikum til at skære tænder og danse med. Matthew Herbert vil have os til at lytte til verden på ny, og det er en ret fantastisk oplevelse.