Søg

A MARBLE TRAVELOGUE

Sean Wang / Netherlands, Hong Kong SAR China, France, Greece / 2021 / 97 min

I marmorens kredsløb fra udgravning til køleskabsmagnet gemmer sig en historie om det komplicerede forhold mellem Kina og Vesten. 

Konceptet er simpelt: Følg marmoren. Fra en udgravning i Grækenland sendes marmoren til Kina, hvor den ender på billige køleskabsmagneter, som sendes tilbage til Europa for igen at blive solgt til kinesiske turister. Cirklen er fuldendt. Vores trofaste rejsefæller er et kinesisk-talende tvillingepar, døtre af en græsk forretningsmand, som agerer som kulturambassadører i Kina. Kulturforskellene er ofte sjove, til tider problematiske – og altid præsente. Med marmorblokken som genstand udfolder der sig et visuelt episk og vittigt blik ind i det komplicerede forhold mellem Vesten og den kinesiske middelklasse. En film, hvor billederne taler deres eget sprog.