film
A Storm Foretold
Christoffer Guldbrandsens længe ventede film om Donald Trumps tidligere rådgiver Roger Stone. En rystende rapport fra magtens rådne kerne, frem mod det vanvittige stormløb på Capitol Hill.
Christoffer Guldbrandsen / Denmark / 2023 / 90 min / World Premiere
film
A Tiger in Paradise
Et surrealistisk besøg i sangeren José González’ indre verden af tanker og skygger. Iscenesat med grotesk humor ude i den billedskønne, svenske natur omkring hans træhus. Med Ruben Östlunds faste, kreative partnere bag kameraet.
Mikel Cee Karlsson / Sweden / 2023 / 78 min / World Premiere
film
After Work
Tankeprovokerende og stilfuld film, der med stort klarsyn og sort humor ser på fænomenet ‘arbejde' i det 21. århundrede. Fra Kuwait til Korea, fra USA til Europa, og fra ni til fem – med den svenske mastermind Erik Gandini bag kameraet.
Erik Gandini / Sweden, Italy, Norway / 2023 / 81 min / World Premiere
film
Eat Bitter
En lokal bygningsarbejder og en kinesisk ingeniør skal bygge en bank i Den Centralafrikanske Republik. Men tiden og ressourcerne er knappe, og der går rygter om borgerkrig – og så har deres privatliv det i øvrigt heller ikke for godt.
Ningyi Sun, Pascale Appora-Gnekindy / Central African Republic, China / 2023 / 93 min / World Premiere
film
Light Needs
Generøs og fantasifuld film om stueplanters indre liv, der med kreativt overskud og kunstnerisk originalitet tager andre livsformer seriøst. En film, der udvider ens bevidsthed og åbner nye veje for tanke og handling.
Jesse McLean / United States / 2023 / 72 min / World Premiere
film
Motherland
Mørk og monumental film fra Belarus, hvor korruption og en brutal militærkultur presser de unge til at vælge side. En film i to spor, fra rave parties i tungindustrielle ødemarker til neonationalisme i det post-sovjetiske samfund.
Alexander Mihalkovich, Hanna Badziaka / Sweden, Ukraine, Norway / 2023 / 92 min / World Premiere
film
On the Edge
En ung læge med et forbilledligt, humanistisk sindelag kæmper en brav kamp for at holde sammen på patienterne i det nedslidte hospital i Paris, hvor han arbejder. En levende, menneskelig film fra og om psykiatrien.
Nicolas Peduzzi / France / 2023 / 93 min / World Premiere
film
Songs of Earth
Norges monumentale bjerglandskaber danner rammen om årets absolut største naturoplevelse i biografen. En storslået, eksistentiel rejse med filmskaberens forældre som menneskelig målestok, og med jordens urkræfter ulmende i fjeldet.
Margreth Olin / Norway / 2023 / 90 min / World Premiere
film
The Hearing
I et rollespil genopfører fire asylansøgere deres samtaler med myndighederne, inden rollerne så bliver vendt rollerne om. Hvad sker der, når ens fremtid afhænger af ens evne til at fortælle ens egen livshistorie på en overbevisende måde?
Lisa Gerig / Switzerland / 2023 / 81 min / World Premiere
film
The Other Profile
Årets vildeste historie er en elementært spændende og komplet uforudsigelig detektivfilm fra Kinshasa, hvor en fransk filminstruktør skal finde sin egen dobbeltgænger. En film om virtuelle identiteter i et post-kolonialt århundrede.
Armel Hostiou / France / 2023 / 82 min / World Premiere
film
Theatre of Violence
Et episk og uafrysteligt drama om skyld og straf. Den tidligere ugandiske børnesoldat Dominic Ongwen er både bøddel og offer i et sobert retssagsdrama om forbrydelser mod menneskeheden, der rokker ved moralens fundament.
Emil Langballe, Lukasz Konopa / Denmark, Germany / 2023 / 104 min / World Premiere
film
Total Trust
Den første, store film om det kinesiske overvågningssamfund er en foruroligende fortælling om teknologi, magtmisbrug og (selv)censur i det 21. århundrede. Fortalt gennem to kvinder, der kæmper hver sin kamp for retfærdighed i det digitale fængsel.
Jialing Zhang / Germany, Netherlands / 2023 / 97 min / World Premiere
film
Vintersaga
Hele den menneskelige komedie folder sig ud i en æstetisk formfuldendt og umiskendelig nordisk saga i 24 kapitler, der med sort humor og et sociologisk røntgenblik tager temperaturen på det skandinaviske sind i de mørke måneder.
Carl Olsson / Sweden / 2023 / 82 min / World Premiere
Page 1