Fra den 19. til 30. marts 2025 inviterer CPH:DOX og en række lokale kulturinstitutioner over hele Danmark dig til at opleve en række fremragende nye danske og internationale dokumentarfilm samt deltage i debatter og events. Vi fokuserer på de mest aktuelle emner, og i samarbejde med lokale kulturaktører har vi sammensat et skræddersyet program til AARHUS:DOX.
Støttet af Filmbyen Aarhus og Aarhus Kommune.
19:00
Hacking Hate
Simon Klose / Sverige / 2024 / 87 min
+ Forsker og podcastvært Katrine Pedersen på besøg
Hvad har memes, Rusland og Google til fælles? De radikaliserer unge mænd på internet. Kom og hør Katrines erfaringer med hadfællesskaberne.
Undercover i de mest højreekstreme online-miljøer i Norden med en frygtløs, kvindelig journalist. En vild historie med mere end et enkelt twist undervejs, fra en tid, hvor der er både magt og penge i at sprede had.
Se hele filmudvalget herunder
Facing War
Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO, filmet med enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden.
Tommy Gulliksen / Norge & Belgien / 2025 / Verdenspremiere