Søg

DOX:DANMARK - landsdækkende minifestivaler

I 2021 lancerede CPH:DOX det landsdækkende initiativ DOX:DANMARK, der byder på minifestivaler rundt omkring i hele Danmark med dokumentarfilm som omdrejningspunkt. Med DOX:DANMARK får danskerne mulighed for at deltage i filmarrangementer, debatter og samtaler om nogle af de store temaer og udfordringer, der præger vores samfund i disse år.

Her kan du se det samlede program for DOX:DANMARK 2023.

Demokratiske samtaler og lokalt engagement
Alle deltagende kommuner i DOX:DANMARK får hver sin minifestival med eget navn (f.eks. VEJLE:DOX eller AALBORG:DOX), film og tilhørende skræddersyede events, Ambitionen med DOX:DANMARK er at styrke det lokale engagement og de demokratiske samtaler rundt omkring i landet. Initiativet er støttet af Nordea-fonden.

Festivalerne finder sted samtidig med afviklingen af CPH:DOX i København (15-26. marts 2023), og arrangementerne rundt omkring i Danmark bliver skabt i tæt samarbejde med lokale kulturentreprenører og ildsjæle for at understøtte de lokale kulturscener i hele landet.

DOX:DANMARK – her er de 28 kommuner, hvor der bliver afholdt minifestivaler i samarbejde med CPH:DOX: 
Aabenraa, Aalborg, Brøndby, Faxe, Fredericia, Kolding, Ikast-Brande, Herning, Holstebro Hørsholm, Gladsaxe, Mariagerfjord, Nordfyn, Randers, Rebild, Rudersdal, Sønderborg, Slagelse, Svendborg, Thisted, Varde, Ærø og Køge – samt Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund og Høje-Taastrup, der samarbejder på tværs om en helt særlig VESTEGNS:DOX.

Yderligere informationer – kontakt:
Adam Thorsmark, *****@cphdox.dk

 

DOX:DANMARK er støttet af de medvirkende kommuner og Nordea-fonden