Den digitale festival på PARA:DOX slutter på søndag. Se top 5 over de mest populære film
Vores digitale festival på PARA:DOX slutter på søndag. Så hvis du er ikke er helt med, når water cooler-snakken falder på populære CPH:DOX-film som ‘Facing War’, Mr. Nobody Against Putin’ ‘Heks’ eller ‘Verdens sødeste mænd’, har du heldigvis stadig lidt tid at løbe på! Her er der i hvert fald en lille top 5 over festivalens foreløbige største publikumsbaskere, som du alle kan finde på PARA:DOX.
Fredag 11. april 2025
#1: Facing War
Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO, filmet med enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden. Se den på PARA:DOX.
#2: Mr. Nobody Against Putin
En modig og ukuelig folkeskolelærer afdækker i hemmelighed Putins aggressive militarisering af Ruslands skoler i en film, som det ikke er for tidligt at kalde en af årets dokumentariske sensationer. Se den på PARA:DOX.
#3: Verdens sødeste mænd
Hvis Danmark er det bedste land i verden at være kvinde i, hvad betyder det så egentlig for landets mænd? Ømt og humoristisk gruppeportræt af de bløde – særligt aarhusianske – mænd, der lever ved siden af de stærke danske kvinder. Se den på PARA:DOX.
#4: Heks
Den danske forfatter og selverklærede heks Andrea Hejlskov inviterer os ind i sit personlige univers af spådomme, spiritualitet og naturmotiver fra den nordiske mytologi. Efter 10 år i ødemarken er hun tilbage i byen – og midt i sit livs krise. Vinderen af årets AUDIENCE:AWARD. Se den på PARA:DOX.
#5: The Bibi Files
Alle kortene i korruptionssagen mod Benjamin Netanyahu lægges på bordet i en film baseret på aldrig før sete, lækkede optagelser og interviews fra den israelske premierministers inderkreds. En politisk doku-thriller af historisk aktualitet. Se den på PARA:DOX.