(Ousmane Samassekou / Frankrig / Mali / Sydafrika)
Verdenspremiere
Dox:Award er sponsoreret af DR
Og vinderne af CPH:DOX 2021 er...
Juryerne har voteret, og vinderne af de internationale konkurrencer på CPH:DOX er blevet kåret. Hovedprisen Dox:Award går til filmen ‘The Last Shelter’ af Ousmane Samassekou.
Vinder: ‘The Last Shelter’
Om filmen
Den malisiske by Gao har i årtier været et fredeligt helle for afrikanske rejsende. Her, på kanten af Sahel-ørkenen, ligger Migranternes Hus, som hvert år er et midlertidigt hjem for tusindvis af mennesker. De håbefulde, der er på vej mod Europa. Og dem, der ikke havde heldet med sig, og nu er på vej tilbage til deres hjembyer og familier. Den malisiske dokumentarist Ousmane Samassekou lytter med, når to unge piger og en midaldrende kvinde ligger i et lille værelse og udveksler drømmerier og historier. Et andet sted i huset ser de unge mænd wrestling på tv. Samassekous opmærksomme kamera indrammer ansigterne, stemmerne og deres historier i en enestående flot og menneskelig film om ikke længere at have et hjem, når man først er draget ud. Men også atmosfæren i selve det vældige hus udtrykker eksilets melankoli i de rolige og sanselige billeder. Rundt om byen udspiller nye og gamle krige sig i den endeløse ørken.
‘The Last Shelter’ kan opleves i Cinemateket d. 6. maj kl. 21.30.
Juryens begrundelse
“Årets Dox:Award går til en dybdegående film, som fører os til et øde landskab fuld af spørgsmål. Inspireret af en families forsvinden for omkring 30 år siden, dvæler filmen som et fatamorgana i en øde horisont. Filmen viser med sin kærlige portrættering en episk skildring af utrolige individer, som står overfor at skulle vælge, om de vil satse livet i søgen efter en drøm. Dette er en film, som udfordrer vores forståelse af tid og mening. Filmens skala og omfang er enormt, men på samme tid er filmen nærværende og blid. Filmens fremstår med sin kompleksitet, tålmodighed og integritet som et oprør mod den evige kolonisering på film. Det er med stor fornøjelse at overbringe CPH DOX:AWARD til ”The Last Shelter” af Ousmane Samassékou.”
Special Mention: ‘Our Memory Belongs to Us’
(Rami Farah og Signe Byrge Sørensen / Syrien / Danmark / Frankrig / Palæstina)
Verdenspremiere
Om filmen
Tre syriske aktivister – Yadan, Odai og Rani – genforenes på en teaterscene i Paris næsten 10 år efter, at den syriske revolution brød ud. Her konfronterer instruktøren Rami Farah, der selv er syrer, dem med optagelser fra opstandens tidlige år. Optagelser, som blev smuglet ud af landet i 2012, og som de enten selv har filmet, eller som har ændret deres liv. De tre venner mødtes som medlemmer af et mediekollektiv i Daraa, hvor revolutionen startede. I dag giver gensynet med optagelserne både dem og os en anledning til at reflektere over kompleksiteten i en folkelig opstand, der endte i en altødelæggende regional konflikt. I mellemtiden er flere af deres venner blevet dræbt i den kaotiske konflikt, mens de selv lever i eksil. Men den syriske krig markerer samtidig et historisk vendepunkt i dokumentationen af verdens krige, og de mere eller mindre frivillige borgerjournalisters dækning af dem med smartphones som våben. De tre aktivisters gensyn med krigen og med hinanden er en oplevelse fuld af følelser, der vidner om modet og frihedslængslen i det syriske folk.
‘Our Memory Belongs to Us’ kan ses i Cinemateket d. 10. maj kl. 18.45
Juryens begrundelse
“Vi har besluttet at give en Special Mention til en film, som både udfordrer og skræmmer os – et værk som forlænger en pinefuld tradition af dokumentarer, som vi har fulgt det sidste årti. I et rum skabt mellem billedet og seeren; i en proces der er både performativ og terapeutisk, bliver traumer dekonstrueret og for øjnene af os transformeret til kammeratskab, intimitet, skyld, fejltagelser og fortvivlelse. Som filmen skrider frem, skildres den umulige dikotomi, som hovedpersonerne står overfor – de har lyst til at huske fortiden, men samtidig længes de efter at bevæge sig væk fra den. Det engagement, som Yadan, Rani og Odai har lagt i deres optagelser fra deres hjemby Dar’ah, minder os om, at billederne fra den syriske revolution udover at være vidnesbyrd og beviser først og fremmest er menneskers minder. CPH:DOX’ Speciel Mention går til ’Our Memory Belongs To Us’ af Rami Farah og Signe Byrge Sørensen.“
Vinder: ‘All of Your Stars are but Dust on My Shoes’
(Haig Aivazian / Libanon)
International premiere
New:Vision Award er sponsoreret af Normann Copenhagen
Om filmen
I en digital mosaik af videoklip fra internettet og fra hans egen mobiltelefon, placerer den libanesiske kunstner Haig Aivazian (‘Prometheus’, CPH:DOX 2019) billeder og idéer på en spekulativ tidslinje, der strækker fra sig 1800-tallet til det 21. århundrede. Fra hvalfangernes mytologiske storhedstid, som foreviget i ‘Moby-Dick’, til vor egen samtid med smarte byer, overvågning og urbane guerillakrige – en verden, der minder mere og mere om science fiction. Aivazian er en enestående skulptør af billeder med en sans for associative og suggestive sammenhænge, men han er også en analytiker, der med et enkelt klip er i stand til at kortlægge dybe, kausale sammenhænge mellem verden og data. Også når territoriet er Syrien og kortet ligner en stjernehimmel, men i virkeligheden er et hjerteskærende billede på, hvordan mørket på få år lagde sig over landet.
‘All of Your Stars are but Dust on My Shoes’ kan opleves i Cinemateket d. 11. maj kl. 16.30.
Juryens begrundelse
”Hvad der først føles som et genkendeligt værk med berusende post-internet montage udvikler sig uden problemer til en visuelt essayistisk undersøgelse af repræsentation og digital efterforskning. Stilen med overraskende klip og modstillinger forvandler sig til et nøje komponeret billede af massernes nutidige tab og fraværet af sorg for de savnede iblandt os. New:Vision Award går til ‘All of Your Stars are but Dust on My Shoes’ af Haig Aivazian.”
Special Mention: ‘Listen to the Beat of our Images’
(Maxime Jean-Baptiste og Audrey Jean-Baptiste / Frankrig)
International premiere
Om filmen
Som et stjerneskud på en sort himmel baner en raket sig vej op gennem atmosfæren, med kurs mod verdensrummet. Et billede på en ekspansion, der finder andre former i imperialismen og kolonialismen, og som betegner det mikrokosmos i Fransk Guiana, hvor General de Gaulle i 60’erne flyttede det franske rumprogram hen efter Algeriets uafhængighed. Fransk Guiana, med sine knap 300.000 indbyggere, beliggende på den caribiske kyst nord for Brasilien, blev nemlig udpeget som et mere stabilt territorium for et nyt rumcenter. I en film baseret på arkivet i det nationale center for rumstudier (CNES), udfolder kunstner- og søskendeparret Audrey og Maxime Jean-Baptiste den fascinerende mikrohistorie i en essayform, hvor en imaginær karakter beskriver den lokale befolknings oplevelse af det franske rumeventyr, med tvangsflytninger og en øjeblikkelig ‘modernisering’ efter europæisk forbillede.
‘Listen to the Beat of our Images’ vises i Cinemateket d. 11. maj kl. 14.30
Juryens begrundelse
“Vi følte, at denne film var en højst vellykket udforskning af en specifik kulturel historie, som fremfører emnet med en bemærkelsesværdig grad af formel og konceptuel sofistikerethed og indikerer starten på et interessant samarbejde, som vi bør holde øje med. Special Mention går til ‘Listen to the Beat of Our Images’ af Audrey and Maxime Jean-Baptiste.”
Vinder: ‘When a City Rises’
(Cathy Chu, Iris Kwong, Ip Kar Man, Huang Yuk-kwok, Evie Cheung, Han Yan Yuen og Jen Lee / Hong Kong)
Verdenspremiere
F.act Award er sponsoreret af IMS og Dansk Journalistforbund
Om filmen
Bag gasmaskerne i Hong Kongs demokratibevægelse er de ofte meget unge aktivister lige så forskellige som unge i resten af verden. Men de deler kravet om demokrati og frihed, de har viljen og modet til at kæmpe – og de kan se, at tingene går den forkerte vej i den lille østat, der officielt har selvstyre under Kina, som nu strammer grebet og forlanger ‘uromagere’ udleveret. Midt i de voldsomme protester møder vi en 21-årig studine, et teenage-par og en nybagt far. Nuancer og dilemmaer giver dybde til den hidsige konflikt, der ellers risikerer at blive reduceret til en romantisk frihedskamp i ideologisk sort/hvid. Den kollektivt instruerede ‘When a City Rises’ viser os snarere, at kampen mod undertrykkelse ikke kun udkæmpes på gadens frontlinjer, men også hjemme i stuerne, i skolerne og på sociale medier. Og vi er med på alle fronter i en modig film om en hel generations sidste chance for et liv i demokrati og frihed – lige indtil Covid-19 dukker op og ændrer spillets regler endnu en gang.
‘When a City Rises’ vises i Palads d. 8. maj kl. 16.30.
Juryens begrundelse
“Hvis man skal sige en ting, som forbinder de nominerede film til F:act Award, må det være mod. I flere tilfælde har filmskaberne stået i livsfarlige situationer over flere år for at afsløre uretfærdighed, undertrykkelse og grusomheder. Os i Juryen er blevet rørt af deres mod, visioner og dedikation. Og som i kan forestille jer, har det ikke været nemt at vælge, hvilken film der skulle modtage årets F:act Award. Denne film, som er instrueret af en gruppe unge mennesker, sætter fokus på Kinas undertrykkende politik og gerninger gennem en nærværende fortælling fra demokratiforkæmpernes frontlinje. Filmen vi vælger har spænding som en actionfilm, bliver drevet frem af et vigtigt mål og en fantastisk klipning og måske vigtigst; den viser dybet af vores følelser i dette rå og ærlige portræt af en virkelig David og Goliath fortælling. Vi håber, at den film vi har valgt får den internationale opmærksomhed og anerkendelse, som den fortjener og får mulighed for at gøre det, som de bedste undersøgende film kan: spille en rolle i at ændre verden. Vi er glade for at kunne sige, at ’When a City Rises’ er vinderen af årets F:act Award!”
Special Mention: ‘All Light, Everywhere’
(Theo Anthony / US)
International premiere
Om filmen
Big data og ny teknologi har udvidet den politiske arena til at omfatte alle områder af livet. I sit undersøgende og kaleidoskopiske, men knivskarpe og (tanke)provokerende hightech-essay ser den amerikanske filmskaber Theo Anthony på, hvordan synlighed, viden og magt faktisk hænger sammen i dag. Fra våbenfirmaet Axon, der fremstiller elektrochok-våbnet Taser, til et ophidset borgermøde om overvågning blandt de sorte medborgere i Anthonys hjemby, Baltimore: Der danner sig svimlende mønstre i det komplekse stof. Mønstre, som både rækker bagud i historien og ind i en nær fremtid, hvor kunstig intelligens skal sikre disciplinen i samfundet. Spørgsmålet er bare, om den nye teknologi også er mere objektiv og fair, eller om den blot giver nyt liv til de samme gamle (race)fordomme i en verden, hvor forbrydelse og straf er elementer i en algoritme? Theo Anthony arbejder i et felt mellem undersøgende dokumentarisme og visuel kunst, og ‘All Light, Everywhere’ er et lysende eksempel på en mastermind i aktion.
‘All Light, Everywhere’ kan opleves i Cinemateket d. 11. maj kl. 21. 30.
Juryens begrundelse
“Vores Special Mention går til en filmskaber, som er blevet en pioner inden for dokumentargenren. Med en visionær og kunstnerisk stil tager han den undersøgende, politiske dokumentar til et højere niveau. Hvilket, os i juryen mener, er altafgørende i dag. Som dokumentarfilmskabere er vi nødt til at udvikle os selv for at blive mere innovative og modige i filmens form. Endda særligt i høj grad inden for den politiske dokumentar, så vi kan ramme et bredere og yngre publikum med vores film. Denne Special Mention fra Fact:Award rammer nutiden, men er samtidig tidløs. En modig fortælling, hvor filmskaberen undersøger magtstrukturer, overvågningsteknologi, nye våben og politivold i USA. Med en overlegen stil, som danner bro mellem efterforskning og æstetik, skaber instruktøren en poetisk film, som udvider seerens perspektiv på, hvordan nye teknologier som politiets kropskameraer og brugen af kunstig intelligens er med til at opretholde uretfærdighed. Denne Special Mention får til Theo Anthony for filmen ’All Light, Everywhere’.”
Vinder: ‘Julia&I’
(Nina Hobert / Sverige)
Verdenspremiere
Nordic:Dox Award er sponsoreret af Erik Birger Christensen’s Fond
Om filmen
Julia og Nina har altid været veninder. Julia er en kanonkugle igennem ethvert rum, hun er festlig, hurtigsnakkende og kreativ. Nina er observerende, gemmer sig bag sit kamera og beundrer sin venindes livskraft. Da filmen starter, er de i slutningen af 20’erne. Julia bor i København og kæmper med et eskalerende alkoholproblem, og Nina prøver at forstå og hjælpe, mens hun kæmper med sine egne dæmoner. Hvad der starter som Julias historie, vokser over fire år til en fortælling om psykisk sygdom og afhængighed, om fester, livskriser og kunst, men mest af alt bliver det til en historie om et venskab af den slags, der er dybt nok til at rumme både kærlighed og konflikter. ‘Julia&I’ er et (selv)portræt af to kvinder, der giver alt til hinanden og til kameraet. Fra begravelser og vrede skænderier, til et skæbnesvangert møde. Hele tiden med Ninas kamera ved hånden.
‘Julia&I’ kan ses i Dagmar d. 7. maj kl. 21.30.
Juryens begrundelse
“Skudt over en periode på få år er denne personlige og modige film både et portræt og et selvportræt af to mindeværdige karakterer, der kæmper med en indre uro og den plads i samfundet, de forventes at indtage. Med en ekstrem bevidsthed om samtidens påvirkning og pres for selvrepræsentation (både personligt og online), formår filmens imponerende redigering at skabe en engagerende fortælling ud af timevis af vilkårligt billedmateriale. Som livet selv er den til tider kaotisk og selvmodsigende, men altid imponerende i sin dedikation til emotionel ærlighed i forhold til op- og nedturene i venskab, misbrug og identitetskrise. For det kunstneriske talent og for sin modige og ufiltrerede gengivelse af to unge kvinder, som ikke er bange for at dele de mange udfordringer, de står overfor, ønsker juryen at give prisen Nordic:Dox Award til ’Julia&I’.”
Special Mention: ‘Skyggebarn’
Cille Hannibal og Christine Hanberg / Danmark)
Verdenspremiere
Om filmen
Hvad vil det sige at give sit liv til en anden? Peter er Christines bror. Han er født døvblind og med autisme og familien har derfor måtte se og høre verden for ham siden han kom til. Peter er i dag 31 år og bor stadig hjemme. Hans behov for hjælp er så specifikke, at det er svært for familien at finde et bosted til ham. Så hvad vil der ske med ham når forældrene ikke længere selv kan passe på ham – hvem skal så sikre ham et værdigt liv? ‘Skyggebarn’ er en poetisk film om blodets bånd og et utroligt familieforhold. Filmen er fortalt gennem lillesøsteren Christine som undersøger rollen som søster og værge, og hvad det egentlig vil sige at have ansvaret for et andet menneskes liv hvilende på sine skuldre. Hun tager på en følelsesmæssig rejse, hvor hun skal acceptere sin skæbne – at hun skal tage sig af sin bror, når forældrene ikke længere kan.
‘Skyggebarn’ vises i Grand Teatret d. 8. maj kl. 19.15.
Juryens begrundelse
“De bedste dokumentarfilm er altid vinduer indtil andre liv, andre verdener end vores egen. Mennesker med handicap har altid været underrepræsenterede, og handicap har derfor ofte været et emne for dokumentarfilm. Denne rørende film adskiller sig ved at være dybt personlig og ved sin evne til at vise os de daglige udfordringer, en familie kan stå overfor, når handicap er en del af hverdagen. Det er både et kærlighedsbrev fra en søster til en bror, der kun kan leve i sin egen verden, og et meget ærligt portræt af de mennesker, der dedikerer deres liv til ham. For denne dybe, humanistiske tilgang ønsker juryen at tildele en Special Mention til ’Skyggebarn’.”
Vinder: ‘You and I’
(Fanny Chotimah / Indonesien)
Europa-premiere
Om filmen
70-årige Kaminah og Kusdalini på 74 år har kendt hinanden, siden de som helt unge mødtes i fængslet under det indonesiske diktatur, mistænkt for at være kommunister, hvilket de med åbenlys stolthed også var – og stadig er! Siden har de to kvinder boet sammen i over 50 år i et lille, hjemmelavet hus, og delt deres lange liv med hinanden i et nært og tæt forhold. Tingene ændrer sig først, da Kusdalini kommer på hospitalet. ‘You and I’ er en film, der synes at rumme alt i sin umiddelbare enkelhed. Venskabet, kærligheden, det politiske engagement, livet selv. Der er ikke skruet op for effekterne i Fanny Chotimahs smukke og dybt rørende debutfilm, for det behøver hun slet ikke. Følelserne er rene og stærke, og man skal være lavet af sten for ikke at blive dybt rørt af Kaminah og Kusdalinis hengivenhed til hinanden – eller for ikke at blive revet med af deres revolutionære paroler, for den sags skyld.
‘You and I’ kan opleves i Palads d. 7. maj kl. 17.
Juryens begrundelse
“Juryen giver Next:Wave Award til Fanny Chotimah for ‘You and I’. Med ynde og charme finder filmens hovedpersoner, Kaminah og Kusdalini, deres vej gennem dagliglivets detaljer, mens de reflekterer over de år, de var fængslet for deres deltagelse i et kommunistisk ungdomskor. Med en blanding af historiske og observerende elementer fører Chotimah seeren til et øjeblik med stærk katharsis. Kusdalini går bort, Kaminah begynder at græde, og vi mærker tragediens vægt bag hendes tårer. Hun sørger over sin døde livspartner, sin fængselskammerat og en hel generations frigørende drømme.”
Special Mention: ‘Holgut’
(Liesbeth de Ceulaer / Belgien)
Verdenspremiere
Om filmen
Den sibiriske permafrost smelter. Ude i landskaber, der har været næsten uforandrede gennem tusindvis af år, kommer urgamle knogler nu til syne i den tøende jord, mens vilde dyrearter forsvinder. Herude under den vældige himmel er nogle få mennesker ude i hvert sit ærinde. En far skal lære sin lille søn fra storbyen at jage vilde rensdyr, mens en ekspedition på tre leder efter stødtænder fra mammutter, så de kan klone det uddøde kæmpedyr med dets egen DNA i et laboratorie langt væk. Myter og tidsaldre ligger i lag i Liesbeth de Ceulaers altsomluttende og atmosfæriske film fra tundraen, der registrerer de langsomme, tunge forandringer med en seismografisk sensitivitet, der kommer til udtryk i billeder og lyd. ‘Holgut’ (hvis titel refererer til et sagnvæsen) er imidlertid ikke en film, der nøjes med at observere den fatale masseuddøen af flora og fauna, og dens mulige tilbagevenden i klonet form. Fantasi og virkelighed, fortid og nutid, myter og drømme – alle faste former smelter langsomt sammen i de Ceulaers visionære og vedkommende stemningsrapport fra stepperne.
‘Holgut’ vises i Cinemateket d. 9. maj kl. 21
Juryens begrundelse
“Juryen ønsker at give en Special Mention til en film, der viser instruktørens galakse-hjerne på arbejde. Filmen bevæger sig yndefuldt mellem forskellige fortællende formater, får den gamle fortid til at kollapse med en vision om en mistet fremtid og overrasker os konstant med sin skarpe, svimlende og mystiske dans. Liesbeth De Ceulaers ’Holgut’ er et ambitiøst værk, der tackler den antropocæne tids grundangst med en sjælden fantasi og kompleksitet.”
Vinder: ‘Klub Kranium’
(‘Dark Blossom’) (Frigge Fri / Danmark)
Verdenspremiere
Politiken Danish:Dox Award er sponsoreret af Politiken Fonden
Om filmen
Josephine har farverige parykker, en stor tung næsering og en udstoppet fugleunge i glas. Hun er 20 år, samler på knogler fra roadkills og har aldrig været en del af håndbold-kliken i den jyske provinsby, hvor hun er vokset op. I stedet har hun i goth-kulturen fundet sine to bedste venner – maximalisten med det selvbestaltede navn Mareridt, og den eftertænksomme Jay, der er vokset op i et indremissionsk hjem. Bevæbnet med kranier, vild makeup og tårnhøje hanekamme kæmper det gotiske trekløver for at kontrollere deres indre dæmoner og sammen skaber de et frirum, hvor de uforstyrret kan udfolde sig, skubbe til normerne og erobre verden. Men en dag forelsker Josephine sig i den smukke Jan og i takt med at hendes sorte bankende hjerte begynder at slå for andet end darkness, trues det dyrebare venskab. Frigge Fris debutfilm skildrer usikkerhed, følelseskaos og dybe venskabspagter, som alle kan genkende – hun gør det bare med en formidabel empati og i en subkultur, der ellers er fremmed for de fleste.
‘Klub Kranium’ kan ses i Empire d. 8. maj kl. 20.
Juryens begrundelse
“Dette års vinder fortsætter en stærk tradition for at gå ind i forstæder eller landlige områder og grave i subkulturer og følge dem tæt. Det er ikke en episk historie. Det er måske heller ikke en såkaldt vigtig historie. Men det er en intim historie. Uden at forcere noget indfanger den noget blødt og sandt og vigtigst af alt, så fortæller den det med en legende og stærk visualitet. Dette års vinder af Politiken Danish:Dox Award er ’Klub Kranium’ – eller ’Dark Blossom’ som den hedder på engelsk – af instruktør Frigge Fri.”
Vinder: ‘Tata/Father’
(Radu Ciorniciuc, Lina Vdovîi og Monica Lazurean-Gorgan / Rumænien / Italien / Tyskland)
Om filmen
Lina starts to research into her own past in order to heal from her father’s atrocious violence. When she was a child, he used to beat her and her mother with fists and leather belts. Only when he found a job at a winery in northern Italy did the cruelty stopped.
Lina could never forgive him. When she moved to Romania to become a student, she stopped answering his calls, but after a painful divorce and years of therapy, she decides to confront him.
In Italy, she learns that the man who abused her is a victim of violent abuse himself. His Italian boss has been beating him. Her father asks her for help and Lina gives him a hidden camera. When she gets the footage, she discovers not only gruesome images of the beatings, but also video messages her father recorded in which he asks for forgiveness and a place in her life.
Filmed in Moldova, Romania and Italy, Tata/Father is a personal feature documentary that explores how a father and his daughter are trying to break a cycle of violence that has existed in their family and in their culture for generations.
Juryens begrundelse
”Først vil vi gerne gratulerer alle deltagerne for deres vidunderlige historier og præsentationer, og vi ser frem til at se snart alle jeres film i biograferne. Prisen Eurimages Co-production Development Award på 20.000 euro går til et projekt, som beskriver en kompleks personlig historie og prøver at forstår voldens cyklus og dens mekanismer. Vigtigst af alt, så går den til emnet med ærlighed og hjerte og viser stort potentiale for at kunne drage nytte af prisen. Prisen går til ’Tata/Father’ af instruktørerne Lina Vdovîi og Radu Ciorniciuc og producer Monica Lăzurean-Gorgan.”
Om filmen
I samarbejde med DR 3 og Filmværkstedet København har CPH:DOX også uddelt DR Talentprisen, der går til et ung talent, som er i gang med at udvikle en dokumentarfilm. Med prisen følger 25.000 kr. i produktionsstøtte, faglig sparring fra DR samt vejledning og adgang til professionelt produktionsudstyr fra Filmværkstedet. I år gik prisen til projektet ‘Artist Manager – sammen overtager vi verden’ af instruktør Kirstine Holmen.