Fik du set det, du ville? Fra på lørdag byder CPH:DOX på ekstravisninger af nogle af festivalens mest hypede og populære titler.
Nåede du heller ikke at sikre dig billet til ’Navalny’, ’Into the Ice’ og ’Taliban Land’? Så har du muligheden nu. Vi er klar med ekstravisninger af nogle af festivalens mest hypede titler.
Fra den 2. til og med den 6. april blænder vi op for nogle af de helt uundgåelige titler på årets program (inklusiv alle konkurrencevinderne) i flere af byens biografer. Du kan bl.a. se den kritikerroste ’Navalny’, der er udtaget til hovedkonkurrencen. Filmen bliver kun vist i biografen – og ikke på CPH:DOX’ streamingplatform – så skynd dig at få fat i din billet!
En anden topaktuel film, du kan nå at se, er den danske Sundance-favorit ’A House Made of Splinters’, der udspiller sig på et helt særligt børnehjem i det østlige Ukraine. Det vil også være muligt at (gen)se festivalens bragende flotte åbningsfilm ’Into the Ice’. Med de vilde optagelser fra indlandsisen i Grønland er det i den grad en film, der skriger på at blive oplevet på det store lærred. ’Fire of Love’ er også på listen over ekstravisninger. Den enestående poetiske og smukke eventyrsfilm følger et fransk forskerpar – og består mestendels af deres egne optagelser fra jordomrejser på jagt efter vulkaner i udbrud i 1970’erne og 80’erne.
Derudover vil der være ekstravisninger af den Oscar-nominerede ’Ascension’, der handler om livet i det moderne Kina; ’Taliban Land’, der tegner et portræt af Afghanistan efter magtskiftet i sommeren 2021; ’The Invisible Extinction’, der sætter fokus på en ny sundhedskrise som følge af udryddelsen af sunde bakterier i vores kroppe; ’Nothing Compares’ om den ikoniske sanger Sinéad O’Connor og ’We Were Once Kids’ om de langsigtede konsekvenser for de unge medvirkende i den kultdyrkede 90’er-film ’Kids’.
Oversigt over film og visningstidspunkter
Lørdag den 2. april
’Navalny’, 16:15, Big Bio Nordhavn
Søndag den 3. april
’Navalny’, 16:15, Big Bio Nordhavn
Mandag den 4. april
’Ascension’, 14:00, Cinemateket
’Navalny’, 16:30, Grand Teatret
’The Invisible Extinction’, 16:30, Cinemateket
’Into the Ice’, 17:30, Empire Bio
’Fire of Love’, 19:00, Cinemateket
’Into the Ice’, 19:15, Cinemateket
’We Were Once Kids’, 19:30, Empire Bio
’Navalny’, 21:30, Grand Teatret
’Taliban Land’, 21:30, Cinemateket
Tirsdag den 5. april
‘A House Made of Splinters‘, 14:00, Cinemateket
‘Black Mambas‘, 16:45, Cinemateket
’Fire of Love’, 17:30, Empire Bio
‘What About China‘, 18:15, Cinemateket
‘The Eclipse‘, 19:15, Cinemateket
’Navalny’, 20:30, Big Bio Nordhavn
‘Kash Kash – Without feathers we can’t live‘, 21:15, Cinemateket
‘The Last Human‘, 21:45, Cinemateket
Onsdag den 6. april
’Into the Ice’, 16:40, Grand Teatret
’A House Made of Splinters’, 17:30, Empire Bio
’Navalny’, 19:30, Empire Bio