slider navigation
da / en
Billetter
Når du har købt billetter, vises de her
Dato
Antal
Event
Venue
    * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
    Pas
    Når du har et pas, vises det her
    Aktiv
    Type
    Navn
      slider navigation

      Marts 19 - 30, 2025

      slider navigation
      Billetter
      Når du har købt billetter, vises de her
      Dato
      Antal
      Event
      Venue
        * UNG:DOX-billetter vises ikke her.
        Pas
        Når du har et pas, vises det her
        Aktiv
        Type
        Navn

          Festivalcentrum på Kunsthal Charlottenborg

          Kunsthal Charlottenborg udgør igen i år festivalens hjerte og centrum. Her kan du hver dag lægge vejen forbi biografer, vores VR-udstilling INTER:ACTIVE samt Banu Cennetoğlu-udstillingen 'Being Safe is Scary'.

          Velkommen til CPH:DOX’s festivalcentrum på Kunsthal Charlottenborg. På festivalens første dag 19. marts åbner vi op for publikum klokken 16:00. Men ellers slår vi hver dag under festivalen dørene op til vores festivalcentrum fra klokken 10:00. Her finder du vores to biografer Social Cinema og Mezzaninen, vores INTER:ACTIVE-udstilling, events, fester, og en stor udstilling med den Istanbul-baserede billedkunstner Banu Cennetoğlu, der åbner 19. marts.

          Cennetoğlu er optaget af, hvordan produktionen og distributionen af tekst- og billedbaseret information er med til at forme vores verden. Og udstillingen bevæger sig gennem et forløb af værker, der fletter personlige og kollektive historier sammen i et fælles politisk rum, fra samfundsmæssige spørgsmål til den mere nære sfære. Kritiske undersøgelser af dagspressen, Europas migrationsstrømme og FNs menneskerettighedskonvention bringes i dialog med et omfattende privat billedarkiv og sætter hverdagslivets små og store begivenheder i forbindelse med akutte globale spørgsmål.

          Kunsthal Charlottenborg er festivalcentrum for publikum og de mange filmfolk, der kommer til København i forbindelse med CPH:DOX. Her kan du spise og drikke i Apollo Bar, der hver dag er åben fra klokken 09:00. Du kan også besøge DOX:BAR, der er åben hver dag fra første til sidste event. Vores festivalcentrum er indrettet og designet af arkitekterne Sarah Fredelund og Mikkel Møller Roesdahl. Møbler er leveret af Noah Living.

          Læs mere om udstillingen

          BEING SAFE IS SCARY

          slider navigationlike button

          Banu Cennetoğlu (f. 1970, Ankara) har boet i Paris, New York og Amsterdam, før hun slog sig ned i Istanbul i 2005. I sin kunstneriske praksis udforsker hun de politiske dimensioner af forskellige sociale og kulturelle hierarkier. Cennetoğlu har udstillet på prestigefyldte internationale udstillinger, herunder documenta 14, Liverpool Biennalen, Istanbul Biennalen, Berlin Biennalen, og repræsenterede Tyrkiet sammen med Ahmet Öğüt under den 53. Venedig Biennale i 2009.

          BEING SAFE IS SCARY på Kunsthal Charlottenborg præsenterer et forløb af værker, der fletter personlige og officielle historier sammen i et fælles politisk rum. Udstillingens titel stammer fra et af Cennetoğlus værker, et fotografi af sætningen som graffiti på en mur i Athen. Det flertydige udsagn igangsætter spørgsmål som, hvem kan være i sikkerhed og med hvilke konsekvenser?

          Cennetoğlu arbejder ofte med en omfattende materialeindsamling, katalogisering og arkivering, der manifesterer sig i stramt komponerede værker med vidtfavnende perspektiver. Til udstillingen har hun produceret værket 29.01.2025, der præsenterer samtlige papirudgaver af dagblade og ugeaviser udgivet i Danmark den 29. januar 2025. Ved at indsamle, katalogisere og fremvise alle aviser udgivet i et land på en specifik dag undersøger Cennetoğlu hvordan nyhedsmedier prioriterer og formidler information – hvad der inkluderes, hvad der ikke gør og hvordan historier fortælles og for hvem. Værket handler ikke kun om de store overskrifter – også særtillæg og ikke-nyhedsrelateret indhold såvel som typografi, layout, og farvevalg demonstrerer hvordan verden sorteres, organiseres og repræsenteres i dagbladenes formidling. 29.01.2025 præsenteres sammen med et udvalg af tidligere udgaver af værket fra andre lande, der er del af et langsomt voksende arkiv over den trykte avis virkelighedsproduktion.

          Det anderledes visuelt iøjnefaldende værk right? beskæftiger sig med forholdet mellem idealer og realpolitik og består af buketter af bogstavsballoner i guld. Hver enkelt buket skriver en artikel af FNs menneskerettighedskonvention. Hver gang værket udstilles, skrives en ny artikel til der ikke er flere. I udstillingen på Kunsthal Charlottenborg vil ballonbuketterne stave sig igennem artikel 21, 22, 23 og 24, der omhandler demokratisk deltagelse, social tryghed, arbejdsrettigheder og fritid. Ved åbningen af udstillingen ligner right? en storslået fejring, men langsomt som heliummet siver ud af ballonerne, vil det være en mere afdanket hyldest. I en tid præget af krig, klimakatastrofer og politisk usikkerhed opfordrer værket til refleksion over hvem, der kan fejre FNs menneskerettighedskonvention og hvem der stadig har til gode at få status som et menneske, der skal omfattes af FN-erklæringens idealer.

          Udstillingen viser også Cennetoğlus filmværk på hele 127 timer. Sammensat af tretten titler 1 January 1970 – 21 March 2018 · H O W B E I T · Guilty feet have got no rhythm · Keçiboynuzu · AS IS · MurMur · I measure every grief I meet · Taq u Raq · A piercing Comfort it affords · Stitch · Made in Fall · Yes. But. We had a golden heart. · One day soon I’m gonna tell the moon about the crying game er værket en visuel tour de force gennem kunstnerens digitaliserede arkiv, der i kronologisk orden viser alle fotos og videoer fra hendes mobiltelefoner, computere, kameraer og eksterne harddiske. Cennetoğlu beskriver værket som “introspektivt”, da det dokumenterer en periode af hendes liv. Vi ser hende som kunstner, som mor og som datter og følger værkproduktioner, ferniseringer, hospitalsbesøg, demonstrationer, børnefødselsdage og hvordan hverdagens aktiviteter vikler sig ind i politiske begivenheder. Værket udgør en selvrefleksiv undersøgelse af implikationerne af vores nutidige billedproduktion.

          Udstillingen på Kunsthal Charlottenborg, kurateret af Henriette Bretton-Meyer og Katarina Stenbeck, bevæger sig fra større samfundsmæssige spørgsmål til den mere nære og personlige sfære. Kritiske undersøgelser af dagspressen, Europas migrationsstrømme og FNs menneskerettighedskonvention bringes i dialog med et omfattende privat billedarkiv og monokrome tegninger og sætter hermed hverdagslivets små og store begivenheder i forbindelse med akutte globale spørgsmål.

          BEING SAFE IS SCARY er del af HUMAN:RIGHTS – et nyt samarbejde mellem Kunsthal Charlottenborg, CPH:DOX og Human Rights Watch Denmark der med støtte fra Frececo Fonden vil sætte fokus på menneskerettighederne de kommende år. Samarbejdet omfatter bl.a. kunstudstillinger og tematiske filmprogrammer, der suppleres af en lang række talks og debatter samt undervisningsforløb for skoleklasser.

          Læs mere om INTER:ACTIVE-udstillingen

          INTER:ACTIVE UDSTILLING

          INTER:ACTIVE-udstillingen udforsker krydsfeltet mellem kreativitet og teknologi og undersøger hvert år, hvordan nye teknologier omformer kunst og samfund.

          11:30

          Oplev dette års øjenåbnende INTER:ACTIVE-udstilling med titlen 'Untamed: Humanity Rewilded' på Kunsthall Charlottenborg.

          12:00

          Wishing on a Star

          Peter Kerekes / Italien, Slovakiet, Tjekkiet, Østrig & Kroatien / 2024 / 99 min

          + Event: En god start på det astrologiske nytår

          Efter filmen dykker vi ned i hvordan stjernerne og planeternes positioner påvirker os netop nu. Derefter følger en session med orakelkort, hvor vi sammen dykker ned i de energier, der former det nye astrologiske år.
          Sprog: Dansk

          Bittersød doku-komedie om en kvindelig astrolog fra Napoli, der tilbyder den perfekte løsning på sine kunders meget menneskelige problemer.

          Elemental: Family Fortunes + Public Pool + A Robust Heart + Victoria

          Mila Turajlić, Elizabeth Lo, Martín Benchimol & Sam Soko / Serbien, USA, Argentina & Kenya / 46 min

          13:30

          Oplev dette års øjenåbnende INTER:ACTIVE-udstilling med titlen 'Untamed: Humanity Rewilded' på Kunsthall Charlottenborg.

          Birthdays + In Search of the Miraculous + The House + Europe Endless

          Adrian Jalily, Sybilla Tuxen, Carl Olsson & Thomas Elley / Danmark, Estonia & Sverige / 71 min

          14:45

          Samtale mellem rektor for filminstituttet Tine Fischer, forfatter Ursula Andkjær Olsen og rektor for Kunstakademiet Lars Bent Petersen. Modereret af journalist Haena Laura Na.

          15:15

          16:00

          Oplev dette års øjenåbnende INTER:ACTIVE-udstilling med titlen 'Untamed: Humanity Rewilded' på Kunsthall Charlottenborg.

          17:15

          The Ban + The Diary of a Sky

          Roisin Agnew & Lawrence Abu Hamdan / Irland, Storbritannien & Libanon / 71 min

          Verdens sødeste mænd

          Josefine Exner & Sebastian Gerdes / Danmark / 2025 / Verdenspremiere / 77 min

          EVENT: Visningen præsenteres i samarbejde med vores møbelpartner NOAH. Efter visningen er der lidt gratis drinks og musik i foyeren!

          Hvis Danmark er det bedste land i verden at være kvinde i, hvad betyder det så egentlig for landets mænd? Ømt og humoristisk gruppeportræt af de bløde – særligt aarhusianske – mænd, der lever ved siden af de stærke danske kvinder. 

          18:00

          Oplev dette års øjenåbnende INTER:ACTIVE-udstilling med titlen 'Untamed: Humanity Rewilded' på Kunsthall Charlottenborg.

          19:00

          Little Syria

          Madalina Rosca & Reem Karssli / Portugal, Rumænien & Tyskland / 2025 / Verdenspremiere / 90 min

          Et fortroligt indblik i en gruppe syriske flygtninges liv i Berlin, hvor de kæmper for retfærdighed for Assad-regimets ofre, da styret pludselig vælter og nye spørgsmål presser sig på.

          20:00

          Efter filmvisningen omdanner vi Social Cinema til et dansestudie og inviterer til danseworkshop, hvor du lærer at fortolke nogle af de ikoniske BTS-danse og kan nyde en gratis Pink Yuzu Kombucha fra LÆSK

          21:00

          Copan

          Carine Wallauer / Brasilien & Frankrig / 2025 / Verdenspremiere / 98 min

          + Debat: Hvem har ret til at fortælle historierne?

          I selskab med instruktør Carine Wallauer undersøger vi hvordan en filmskabers personlige relation til det emne, vedkommende behandler, påvirker historien.
          Sprog: Engelsk

          Socialrealistisk sci-fi fra en boligblok med fem tusind indbyggere midt São Paulo. Et brasiliansk mikrokosmos om penge, magt og et skrøbeligt demokrati - også i verden udenfor.