Søg

Artists & Auteurs

Godt nyt fra nogle af verdens største kunstnere og filmskabere.
A Night of Knowing Nothing

A Night of Knowing Nothing

Vinderen af prisen for bedste dokumentarfilm på sidste års Cannes filmfestival er et filmkunstnerisk nybrud og en politisk presserende stemningsrapport fra det unge Indien. Et essay fortalt i en serie af breve.

Payal Kapadia / France / 2021 / 96 min
A Thousand Fires

A Thousand Fires

Midt i Myanmars oliefelter arbejder et forældrepar hårdt for at få den tyktflydende petroleum til at strømme fra undergrunden, så de kan give deres egenrådige søn en bedre fremtid.

Saeed Taji Farouky / France, Switzerland, Netherlands, Palestine / 2021 / 90 min
Afterwater

Afterwater

Et ungt par forlader byen og slår lejr ved en skovsø, mens verden i og omkring dem langsomt forvandler sig. Et hjemsøgende smukt værk uden for kategori, som næsten uden dialog opløser grænserne mellem natur og menneske, selv og andethed.

Dane Komljen / Serbia, Germany, Spain / 2022 / 93 min
Aleph

Aleph

En visionær verdensomrejse i fri form inspireret af Jorge Luis Borges’ novellesamling ‘Aleffen’, der opsøger gådefulde sammenhænge på tværs af kontinenter. Et must for både litterater og cineaster.

Iva Radivojevic / United States, Croatia, Qatar / 2021 / 91 min
Atlantide

Atlantide

Se Venedig og dø. Et visionært sansebombardement af en doku-fiktion fra en flydende forstad, hvor de unge pimper deres speedbåde og sejler om kap frem mod en mindblowing finale i byens snævre kanaler.

Yuri Ancarani / Italy, France, United States, Qatar / 2021 / 100 min
Beatrix

Beatrix

Det er sommer, dagene er lange og en ung kvinde er alene hjemme i en gammel villa i en gådefuld og atmosfærisk film fra tusmørket mellem dokumentar og fiktion. Vises på 35mm film.

Lilith Kraxner, Milena Czernovsky / Austria / 2021 / 95 min
El Gran Movimiento

El Gran Movimiento

Boliviansk hybrid mellem drøm og virkelighed, hvor en stakåndet minearbejder i en iltfattig storby hjemsøges af mareridt og et shamanistisk ritual er den eneste udvej. En overnaturlig doku-fiktion.

Kiro Russo / Bolivia, France, Qatar, Switzerland / 2021 / 85 min
Futura

Futura

Tre af samtidens mest spændende, italienske filmskabere rejser rundt i støvlelandet og interviewer ungdomsgenerationen om deres drømme og bekymringer for fremtiden. Et øjebliksbillede fra en tid i opbrud.

Alice Rohrwacher, Pietro Marcello, Francesco Munzi / Italy / 2021 / 110 min
I'm so Sorry

I'm so Sorry

Forladte, radioaktive landskaber og ruiner af nedsmeltede kraftværker rummer en hjemsøgende kraft i et kritikerrost billedværk rigt på tankestof, fra ét af den kinesiske kunstfilms største navne.

Liang Zhao / Hong Kong SAR China, Netherlands, France / 2021 / 96 min
Il buco

Il buco

En ekspedition ned i Jordens indre fra den dybeste grotte i Europa bliver en mageløs og magisk filmoplevelse i hænderne på den tidligere CPH:DOX-vinder Michelangelo Frammartino.

Michelangelo Frammartino / Italy, France, Germany / 2021 / 93 min
Jane by Charlotte

Jane by Charlotte

Charlotte Gainsbourgs film om og med moderen Jane Birkin er en gribende og nærværende mor/datter-fortælling af den sjældneste slags. En film om livet og døden, kunsten og kærligheden med to enestående kvinder foran kameraet.

Charlotte Gainsbourg / France / 2021 / 90 min
Jojo

Jojo

Georges Batailles barndom gendigtet i en mørk og ulmende film, der forestiller sig den franske tænker og forfatters formative år i fri form. Rygraden i filmen er et radiointerview med Bataille, hvis stemme genlyder som et spøgelse i tusmørket.

Antoni Collot / France / 2021 / 90 min
Mariner of the Mountains

Mariner of the Mountains

Den brasilianske filmskaber Karim Aïnouz rejser til sin fars hjemland Algeriet for at undersøge sit ophav i en af sidste års store film fra Cannes. Cinematisk autofiktion fortalt i både fotografi og film.

Karim Aïnouz / Brazil, France, Germany / 2021 / 98 min
Mutzenbacher

Mutzenbacher

Hvad skal vi dog stille op med ‘problematisk’ kunst og litteratur skabt i ‘en anden tid’? Østrigske Ruth Beckermann giver os et muligt svar i sin Berlinale-vinder, baseret på en pornografisk roman fra 1906.

Ruth Beckermann / Austria / 2022 / 100 min
North Terminal

North Terminal

Den argentinske auteur Lucrecia Martel vender tilbage til hjembyen Salta for at filme sangerinden Julieta Laso. Et atmosfærisk, musikalsk portræt af en gruppe kvindelige kunstnere.

Lucrecia Martel / Argentina / 2021 / 37 min
Pa Va Hêng (The Dust Of Modern Life)

Pa Va Hêng (The Dust Of Modern Life)

Vietnams dybe jungler danner rammen om tre mænds rituelle rejse i en magisk film, der slutter sig rundt om én som en feberdrøm. Ud af mørket vokser en usædvanlig relation mellem de rejsende.

Franziska von Stenglin / Germany, Vietnam, France / 2021 / 82 min
Perfect Boyfriend

Perfect Boyfriend

Kan følelser være kunstige? Teknologi og psykologi flyder sammen i en etnografisk fiktionshybrid fra det moderne Japan, hvor tre voksne mænd har forelsket sig i en fiktiv figur fra et computerspil.

Kaori Kinoshita, Alain Della Negra / France, Japan / 2021 / 88 min
Prism

Prism

Kameraer er længe blevet kalibreret og optimeret til hvid hudfarve. Tre kunstnere fra Burkina Faso, Cameroun og Belgien undersøger hvordan filmteknologiens usynlige bias er forbundet med historisk ulighed.

Rosine Mbakam, An van Dienderen, Eléonore Yameogo / Cameroon, Belgium, Burkina Faso / 2021 / 78 min
See You Friday, Robinson

See You Friday, Robinson

De legendariske filmskabere Jean-Luc Godard og Ebrahim Golestan er 190 år tilsammen og har aldrig mødt hinanden, men bliver pennevenner per e-mail i et underfundigt rævesmil af en film.

Mitra Farahani / France, Switzerland, Iran, Lebanon / 2022 / 97 min
The Afterlight

The Afterlight

Hvor forsvinder en filmkarakter hen, når filmen slutter? Scener fra hundredevis af spillefilm er sat sammen i en unik refleksion over filmmediet og dets forgængelighed. Et værk, der kun findes i én eneste 35mm filmkopi, som er den, der vises her.

Charlie Shackleton / United Kingdom / 2021 / 82 min
The Forgotten Ones

The Forgotten Ones

Historien om Israels glemte jøder er historien om en drøm om frihed, der blev til diskrimination og segregation, som stadig er tabu i det forjættede land. Instruktøren rejser i sin fars fodspor i en film om arv og eksil.

Michale Boganim / France, Israel / 2021 / 93 min
The Invisible Mountain

The Invisible Mountain

Finalen er psykedelisk, og rejsen derhen er en spirituel ekspedition gennem fremmede bjerge i den tidligere CPH:DOX-vinder Ben Russells bevidsthedsudvidende nye værk, baseret på franske René Daumals kultroman.

Ben Russell / United States / 2021 / 83 min
The Tsugua Diaries

The Tsugua Diaries

Legesyg og vildtvoksende, portugisisk meta-film, fortalt baglæns som en dagbog fra tre venners ferie på et øde landsted. Et fantasifuldt, farverigt og floralt postkort fra sommeren, hvor verden stod stille.

Miguel Gomes, Maureen Fazendeiro / Portugal / 2021 / 102 min
The Year of the Everlasting Storm

The Year of the Everlasting Storm

Syv korte film fra nogle af samtidens mest originale kunstnere og instruktører. Et kærlighedsbrev til verden og filmmediet fra et år (snart to) i globalt stormvejr. Dokumentar, fiktion og videokunst.

Jafar Panahi, Anthony Chen, Malik Vitthal, Laura Poitras, Dominga Sotomayor, David Lowery, Apichatpong Weerasethakul / United States, Iran, Chile, Thailand, United Kingdom, Singapore / 2021 / 115 min