I vores videnskabsprogram CPH:SCIENCE støttet af Lundbeckfonden og Uddannelses- og Forskningsministeriet er der ud over et filmprogram med helt nye premierefilm om forskning også et program for børn og unge med fokus på videnskab, en konference og et pitching-forum med fokus på videnskab for filmbranchen og universitetsverdenen og adskillige events, VR-installationer og debatter, hvor forskningen møder civilsamfundet repræsenteret ved interesseorganisationer, foreninger og politiske aktører. Vi tror på at dokumentarfilmen som fælles oplevelse kan være det inspirerende afsæt til at tale om et emne i populærvidenskabelige rammer. Dét og meget andet glæder vi os til at give eksempler på i København og resten af landet under dette års CPH:SCIENCE – velkommen til videnskaben i virkeligheden!

Industry

Brancheaktiviteter for den professionelle film- og forskningsverden.

19/3, 2018

En konferencedag dedikeret til relationerne mellem forskning og film med talks og workshops i Social Cinema.

20/3, 2018

Vores nye pitching-platform som støtter nyskabende dokumentarfilm og new media-projekter om videnskab og teknologi

21.-24 marts, 2018.

Som en del af SCIENCE CLASS vil du opleve de bedste nye dokumentarfilm om videnskab og møde andre studerende, der arbejder i krydsfeltet mellem videnskab og film.

Science Films

De bedste nye dokumentarfilm i krydsfeltet mellem forskning, film og samfund.

The Most Unknown

En videnskabelig opdagelsesrejse ind i det ukendte, hvor fysikkens og naturens største mysterier møder os på havets bund og i det ydre rum.

Jane

Storfilmen om den legendariske primatolog Jane Goodall, der dokumenterede chimpansernes liv med fotografen Hugo van Lawick.

Inventing Tomorrow

En gruppe visionære unge forskerspirer fra hele verden med overraskende løsninger på akutte problemer kæmper sig vej til VM i videnskab.

Family Shots

For, imod – eller i tvivl? En personlig og underholdende film om et valg, der optager flere og flere: Vaccination eller ej.

A River Below

Fredningen af en udrydningstruet floddelfin i Amazonas rejser i et uventet twist et etisk dilemma for en brasiliansk biolog – og for de lokale flodfolk.

The Third Industrial Revolution

Den visionære økonom og data-analytiker Jeremy Rifkin finder radikale løsninger og nye idéer i de udfordringer, verden står over for.

Alphago

Menneske vs. maskine i det ultimative showdown: Den sydkoreanske verdensmester møder Google DeepMind over det asiatiske brætspil Go.

Cyborgs Among Us

We are the robots – eller? Velkommen til den posthumane samtid, hvor en antenne i panden sætter dig i stand til at høre farver.

The Ancient Woods

Biodiversiteten i urskovene får nyt liv i en enestående, dialogløs film udviklet i samarbejde med biologer.

One Table Two Elephants

Levende og vildtvoksende, etnografisk film fra Cape Town og omegn, hvor B-boys, biologer, bushmen og spøgelser deler livsverden.

Eastern Memories

Fortid og nutid mødes i en episk rejsefilm i fodsporerne på en forsker gennem Centralasien til Japan.

Point of No Return

Fascinerende og eventyrlig film om to piloters halsbrækkende forsøg på at flyve hele vejen rundt om jorden – på ren solenergi!

Science Artist in Focus: Peter Mettler

Masterclass: Peter Mettler

Abstrakte emner som nordlys, tid, ekstase og senest forholdet mellem mennesker og dyr, bliver hos canadiske Peter Mettler til inspirerende, filosofiske billedværker, der presser filmmediet til sit yderste og ikke ligner noget andet. Og så er han vildt sød! Mød ham til en masterclass om at bruge filmmediets særlige kvaliteter som afsæt for ny viden og kunstneriske opdagelsesrejser. Den helt nye ‘Becoming Animal’ har premiere på årets festival. Og så er Mettler årets Artist in Focus i vores Science-program, hvor vi viser to af hans hovedværker.

Becoming Animal

Et visionært field trip i Wyomings vilde og vidtstrakte natur, der tager vores forhold til verden omkring os op til filosofisk revision.

Gambling, Gods and LSD

En af de sidste femten års mest storslåede og visionære dokumentarfilm er et monument over ekstase som kilde til lykke – og til ny viden.

Picture of Light

På jagt efter nordlys – og måske noget større – i en smuk og filosofisk film fra verdens ende, med musik af Jim O’Rourke.

Science:Expanded

Et udvalg af film fra konkurrence- og sideprogrammer, som udvider vores forståelse af videnskabsdokumentaren.

Wild Relatives

Biodiversitet og international politik fra Libanon til Svalbard i et originalt værk med perspektiver langt ud over menneskehedens egen fremtid.

The Raft

Tre måneder uden privatliv på en tømmerflåde. Historien om alle tiders mærkeligste sociale eksperiment – genfortalt af dem, der selv deltog i det.

The Rare Event

Et symposium mellem nogle tidens mest avancerede tænkere, der bevæger sig fra det metafysiske og ud i et digitalt green screen-kosmos.

Beautiful Things

Dokumentarisk science fiction fra den fremtid, vi allerede lever midt i uden at vide det.

Pre-crime

Fra Big Data til Big Brother: Velkommen til en nær fremtid, hvor computere kan forudse forbrydelser før de bliver begået.

Electro-Pythagoras (A Portrait of Martin Bartlett)

Computeringeniør Martin Bartlett byggede sine egne maskiner for at lave musik på et tidspunkt, hvor computeren knap nok var opfundet.

VR:SCIENCE

Videnskab og virtual reality er et krydsfelt med et helt særligt potentiale til at gøre det abstrakte nærværende og forståeligt. Tre værker, der gør forsøget.

Planet

I en verden, der ligger i ruiner, kan kun svampesporer og mos leve mellem de indtørrede kroppe af gigantiske insekter.

The Black Canvas – Hacking Nature

Vor tids mest altomvæltende idéer findes i feltet mellem bio-tech og informations-teknologier.

Wonderful You

Et værk med speak af den Oscar-nominerede skuespillerinde Samantha Morton, som fører os på en VR-rejse til en forunderlig verden…

Events & Talks

Aktiviteter som enten debatterer, fortolker eller forvandler vores oplevelse af videnskaben på lærredet til noget nyt og indimellem festligt.

Science Opening Night

Bliv klogere på nogle af naturens mest ukendte fænomener til åbningsaftenen på vores store Science-program, med verdenspremieren på Ian Cheneys nye film ‘The Most Unknown’. Mød Britt Wray fra BBCs ‘Tomorrow’s World’ og strengteoretiker Jácome Armas fra Science & Cocktails efter filmen til en frugtig øl og en samtale om videnskab og fortællekunst i selskab med instruktør Ian Cheney og fire af forskerne fra filmen: en mikrobiolog, en neuroforsker, en fysiker og en kognitionforsker. Velkommen til CPH:SCIENCE 2018!

The Global Milk Party

Mælkedokumentar, mælkedrinks og mælkedebat! Jørgen de Mylius er hovedperson denne aften og leverer en DJ-hyldest til den hvide eliksir efter dokumentarfilmen The Milk System og paneldebat om den globale mælkeproduktion i smukke teaterrammer på Aveny-T med en sociolog, en mejerist og en fødevareforsker. Velkomstmælk og ost er på fuldfed enggræsmælk fra Tude Ådal og KELLERDIRK serverer efter filmen mælkecocktails til lyden af de Mylius’ røst og mælkemusik!

Nights at the Aquarium

Oplev en helt særlig aften på Nordeuropas største og mest moderne akvarium, når vi sammen Den Blå Planet præsenterer de rystende og vedkommende dokumentarfilm Blue, Dolphin Man og A River Below  i akvariets auditorium, efterfulgt af debat foran Oceantankens levende bagtæppe af elegante hammerhajer og ørnerokker. Bistro Tang serverer smagsprøver på fremtidens bæredygtige fangst, hvorefter aftenens indtryk med fordel kan fordøjes på vandringer gennem det natbelyste og stemningsfulde akvarium.

Science Closing Night

Film, forskning og politik krydser klinger, når vi lukker og slukker dette års videnskabsprogram med smukke junglebilleder og en talk om Jane Goodall, primatologi og naturbevarelse med zoolog Bengt Holst og primatolog Jill Byrnit.

SMK Fridays: Hjernen i kunsten – kunsten i hjernen

Som en del af Statens Museum for Kunsts tilbagevendende fyraftensarrangement med uformelle kunstoplevelser, events og talks – denne gang med fokus på hjernen! – viser vi blandt andet den prisvindende Alzheimer-film ’Mrs. Fang’ af Wang Bing. 

Science & Cocktails: Corder and Cosmorama

Sammen med Science & Cocktails præsenterer vi astrofysiker Stuart Corder og en infrarød kortfilm, der retter teleskopet mod vor egen planet.

Max Cooper

Ambient techno og kosmiske club-bangers med videnskabelige visuals. Mød electro-musiker og professor i bioinformatik, Max Cooper.

Yoshtoyoshto

En filmskaber, en musiker og en antropolog fusionerer billeder, lyd og viden i en alkymistisk live-improvisation.

Børn & Unge

Dokumentarfilm tager afsæt i virkeligheden, og CPH:SCIENCEs program for skoler og ungdomsuddannelser zoomer vi derfor i 2018 ind på to temaer, der er relevante for os alle, men som samtidig supplerer undervisningen i specifikke fag og sætter fokus på særlige emner.

SKOLEPROGRAM Mennesket

Et program for grundskolen, hvor vi kigger nærmere på både vores indre og vores ydre – fra førstehjælp til næstekærlighed.

SKOLEPROGRAM Naturkraft

Et program for grundskolen, hvor vi med temaet Naturkraft zoomer ud og kigger nærmere på vores forhold til naturen.

UNG:DOX Naturkraft

Målrettet ungdomsuddannelser zoomer vi med temaet Naturkraft lidt ud og kigger nærmere på vores forhold til naturen.

UNG:DOX Mennesket

Et program for ungdomsuddannelserne, hvor vi kigger nærmere på både vores indre og vores ydre – fra førstehjælp til næstekærlighed.

REALITY:CHECK & DOX:DIREKTE

I år kommer CPH:SCIENCE rundt i alle landets regioner med de to nye koncepter: Vidensfestivalen REALITY:CHECK, og live-visninger med debat i DOX:DIREKTE af tre udvalgte film fra årets program – over 100 visninger i alt fordelt over 30 kommuner. Så nu kan du se videnskabsdokumentarfilm næsten uanset hvor du bor!

REALITY:CHECK

Vidensfestival med talks, debatter og workshops.

DOX:DIREKTE

Landsdækkende simultanvisninger med livetransmitterede talks og debatter.

Videnskaben om…

Nye dokumentarfilm med debatter og panelsamtaler mellem forskere, politikere og eksperter fra civilsamfundet.

Slette omstændigheder

Max Kestners film følger en utrættelig amatørhistorikers forsøg på at opklare tre dødsfald under den sagnomspundne Danmark-ekspedition.

The School in the Cloud

En indisk professors eksperiment i børns adgang til (selv)læring baner vejen for en revolution af uddannelse som vi kender den.

Welcome to Sodom

Mørk og sensorisk film fra en losseplads i Ghana, hvor elektronisk affald fra Vesten bliver genbrugt. En uafrystelig oplevelse, fortalt af arbejderne selv.

Eating Animals

Filmatiseringen af Jonathan Safran Foers kritiske bestseller med Natalie Portman som fortæller er for både kødspisere og veganere.

Silas

Simpel teknologi og en inspirerende idealisme. Mød en moderne, afrikansk aktivist til kamp mod korruption og illegal skovhugst i en film, der faktisk gør en forskel.

The Milk System

Ved du hvor mælken kommer fra? Teknologi, økonomi og etik sættes effektivt på dagsordenen i en rejse ud af mælkevejen fra Danmark til Kina.

Støttet af: