CPH:DOX har et stærkt netværk blandt skole- og gymnasielærere, og hvert år er tusindvis af elever i biografen for at se dokumentarfilm under festivalen. Vi har derfor opbygget kompetencer til at tilbyde eleverne et omfattende skoleprogram, der foregår i dagtimerne under festivalen, og er målrettet elever i både folkeskolen og i gymnasierne.

Visionen for dette uddannelsestilbud er at bruge et oplevelses- og oplysningsbaseret festivalformat til at gøre komplekse og/eller ‘tørre’ juridiske spørgsmål vedkommende for eleverne og vise, hvordan juraen har direkte betydning for deres egen virkelighed og fremtid. Dokumentar lm er et ideelt udgangspunkt for læringsoplevelser, der både taler direkte til eleverne og gør dem til aktive deltagere.

De deltagende skoler/klasser tilbydes hver især et samlet undervisnings- forløb, der stimulerer forskellige måder at indtage viden på, hvilket har vist sig nyttig som vidensformidling. De enkelte forløb skræddersys, så de kan passe ind i lærernes undervisning – men de befinder sig alle inden for et læringsunivers bestående af, film, foredrag og undervisningsmateriale: Et undervisningstilbud til unge i både folkeskolen og gymnasiet, der kombinerer dokumentarfilmvisninger med tilhørende undervisningsmaterialer og foredrag fra advokater og andre professionelle inden for jura og retspleje.

Arrangementer:

THE REST

Arrangement onsdag d. 20/3 kl. 15:00-17:00 i Aveny Teater

Efter visningen får vi besøg af Tone Olaf Nielsen, der er programdirektør i Trampolinhuset, et medborgerhus for asylansøgere, flygtninge og andre borgere i Danmark og 15-årige Fayeza, der bor på Sjælsmark deportationscenter og som er med i “Folkebevægelsen for asylbørns rettigheder“. De vil fortælle os om flygtninge- og asylsituationen lige nu med særligt fokus på Danmark, og hvordan de arbejder for at ændre lovgivningen.

THE SILENCE OF OTHERS

Arrangement onsdag d. 20/3 kl. 10:00-12:00 i Imperial eller kl. 12:30-14:30 i Bremen Teater

Begge visninger ledsages af et oplæg fra ekspert og lektor i spansk sprog og kultur, Morten Heiberg, der vil sætte eleverne ind i den spanske historie og samfund, hvorfor der har været en fortrængning af Franco-tiden og hvad det har haft af betydning for den spanske befolkning.

THE TRIAL AGAINST RATKO MLADIC

Arrangement tirsdag d. 26/3 kl. 10:00-12:00 i Bremen Teater.

Filmen  ledsages af oplæg fra Louise Holck, vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder og Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International, som vil tale om den historiske udvikling af internationale menneskerettigheder og hvad menneskerettighederne betyder for medlemslandene – ikke mindst Danmarks eget forhold til dem.

Kontakt og priser  

For at bestille billetter til et eller flere af overstående arrangementer, send en mail til amalie.b@cphdox.dk med antal ønskede billetter samt EAN-nummeret på det gymnasium, som reservationen henvender sig til.

Prisen for gymnasielærere og elever er 40 kr. ex. moms pr. billet.