Sammen præsenterer TV 2 og CPH:DOX for første gang snigpremierer på nye film, der bliver efterfulgt af debatarrangementer – i København og i Jylland!

På årets festival kan du for første gang opleve en række snigpremierer på debatskabende film i en bevægelse fra det nationale til det globale – og fra det nære og eksistentielle til det samfundsmæssige og strukturelle – vist i samarbejde med TV 2.

Filmene følges op af debatarrangementer, der sætter fokus på mediernes ansvar og rolle i den sociale og politiske offentlighed. Filmene bliver vist i København, i Jammerbugten samt i Holstebro – og senere på året kan du opleve alle filmene på tv-skærmen, når TV 2 sender dem.

Rigtig voksen af Anders Gustafsson

To 23-årige mønsterbryderes kamp for at blive anerkendt som gode forældre, i en film om social arv og voksendrømme. ’Rigtig voksen’ bliver vist den 16, 19 og 21 marts. 19 marts kan du møde instruktøren, mens der 16 marts er debat om negativ social arv med Anders Ladekarl (Dansk Røde Kors), Niels Chr. Barkholt (Dansk Socialrådgiverforening), Susanne Rank Lücke (Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker), Helle Tilburg Johnsen (Børns Vilkår) og Michael Petersen (ekspert i udsatte børn og unge).

Karen-Helene Hjort (TV2 News) modererer. Læs mere her.

Illegal i Danmark af Kim Maintz & Kaare Gotfredsen

Der bor 18.000 illegale indvandrere i Danmark lige nu. Men hvem (og hvor) er de? TV2 Dokumentar har været undercover i en lukket verden. Filmen får premiere søndag d. 26 marts, hvorefter der er debat med Lars Werge, formand for DJ, Vibeke Borberg, chef for forskning og viden på Journalisthøjskolen, og Kim Maintz og Troels Jørgensen, TV2. Læs mere her.

Mor jeg er bange af Anders Riis-Hansen & Mette Andkjær Hansen (i København & Holstebro)
Børnepsykologi på nært hold i en film om tre unge piger, der lider af angst. Og om hvad der kan gøres for at hjælpe dem videre. Filmen vises lørdag den 25 marts som et særligt familiearrangement i Bremen, og følges op med et oplæg om børn med angst fra psykolog Søren Benedikt Pedersen og terapeut Gry Ravn Rønne fra Cool Kids Klinik.

Filmen bliver også vist den 22 marts klokken 19.00 i Medietanken i Holstebro (Søvej 2) i samarbejde med TV 2 Midtvest, efterfulgt af oplæg fra Cool Kids psykolog Ronnie Kristensen. Køb dine billetter her!

Misbrug – Magnus Bardeleben
Siden han kom hjem med PTSD er Magnus’ alkoholisme forværret. Til sidst stiller hans kæreste og forældre ham et ultimatum. Danmarkspremieren søndag den 26 følges op med debat ved hovedpersonen Magnus Juncher, misbrugsbehandler Carl Christian Randow, instruktør Magnus Bardeleben og producer Anne Eberhardt. Læs mere her.

Debat med Åsne Seierstad & Khaterah Parwani: Forført af Islamisk Stat
Oplev debat om radikalisering og om fanatismens fascinationskraft med forfatter og krigsjournalist Åsne Seierstad, tilrettelægger Peter Vesterlund og radikaliseringsekspert Khaterah Parwani. Debatten foregår på Kunsthal Charlottenborg søndag den 19 marts kl. 18.00. Læs mere her.

Debat: Islam i medierne

Debat om repræsentationen af islam i medierne i kølvandet på TV2-dokumentaren ‘Moskeerne bag sløret’. Debatten er på Hovedbiblioteket, og her skal Danmarks første kvindelige Imam, Sherin Khankan debattere med instruktør Marie Skovgaard, der er i gang med en film om Sherin, samt udvalgte journalister på TV 2. Læs mere her.

 

All Governments Lie i Jammerbugten

Ekko-kamre og falske nyheder? Don’t believe the hype! Det er hårde tider for den seriøse journalistik – men nu slår den kritiske presse igen. Vi viser filmen i Kultur- og erhvervscenter Jammerbugt den 23/3 kl. 19.00, hvor der vil være oplæg og debat med journalist fra TV2 Nord, som er medafsender på arrangementet. KØB HER

Se alle filmene og arrangementerne her!