Der bliver vendt op og ned på forståelsen af den klassiske teaterforestilling i den danske performance- og billedkunstner Jesper Justs nye værk CADAVRE EXQUIS. I samarbejde med Teater Republique har vi fornøjelsen af at præsentere det nye grænseoverskridende performanceværk, når Just forvandler teatret til en eksklusiv kunst- og performanceinstallation.

Jesper Just er en af Danmarks væsentligste samtidskunstnere, som skubber til vores ideer om verden, og hvor hans værker ofte efterlader sit publikum med flere spørgsmål end svar. Han har blandt andet repræsenteret Danmark på Venedig Biennalen og har fået optaget værket Servitudes i den perma­nente samling på Metropolitan Museum of Art, New York.

I CADAVRE EXQUIS medvirker blandt andre Justs faste skuespiller Johannes Lilleøre og August Rosenbaum, Dorit Chrysler og Anders Trentemøller har komponeret lydsiden.

CADAVRE EXQUIS har premiere d. 8. marts, og forestillingen spiller frem til d. 30. marts på Teater Republiques nye scene Revolver. Billetter  kan købes via Østerbro Teaters hjemmeside