Mød tidligere kongresmedlem Adam Kinzinger online
Mød Adam Kinzinger i Pressen, når vi åbner vores SOCIETY:CINEMA til en online samtale mellem ham og instruktør Steve Pink om filmen og den tumultariske tid der fulgte stormen på Kongressen i 2021
Kinzinger var blandt kun to republikanere, der gik mod Donald Trump og stormen på Kongressen i The January 6 Committee. Oplev ham i en eksklusiv online samtale med filmens instruktør, Steve Pink, om at insistere på, at alle er lige for loven, når hans egen partileder mener det modsatte.
Vi åbner vores SOCIETY:CINEMA i Pressen med en visning af ‘The Last Republican’. Efter filmen fortæller Kinzinger åbent om sine oplevelser og perspektiver på den tumultariske tid, der fulgte stormen på Kongressen i 2021 frem mod det nylige genvalg af Donald Trump, der også betød et farvel til politik for Kinzinger.
Sprog: Engelsk