DNA og D-A-D: En aften i selskab med Eske Willerslev og Jesper Binzer
Kom til verdenspremiere på 'Human Race' efterfulgt af en samtale med filmens hovedperson Eske Willerslev og D-A-D's Jesper Binzer, modereret af Alberte Clement Meldal.
Hvordan sætter man sig selv fri i et samfund med snævre idealer for, hvad et “rigtigt” menneske er? Og hvordan finder man ro, når man altid jagter det næste og det nye? Det er omdrejningspunktet for en samtale i anledning af verdenspremieren på ‘Human Race’ mellem DNA-forsker Eske Willerslev og den legendariske musiker og D-A-D-frontmand, Jesper Binzer, modereret af forfatter og tidligere model Alberte Clement. Efter filmvisningen inviterer vi til en uformel afslutning i foyeren, hvor TO ØL byder på en velsmagende øl.
Sprog: Dansk.