MY:FAVOURITES

Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din MY:FAVOURITES-konto.



Hitchcock/Truffaut

Hitchcock/Truffaut

Kent Jones, 80 min.

2015

Hitchcock/Truffaut

Det legendariske møde imellem to skelsættende filmskabere har langt om længe fået den dokumentarfilm, det fortjener. Seriøst og med en smittende begejstring.

Francois Truffauts samtaler med Alfred Hitchcock i 1962 var et af den slags legendariske møder, som myter - og essentiel filmlitteratur! - er gjort af. Over én intens uge skabte den unge, franske filmkomet og hans aldrende idol den mest læste og indflydelsesrige samtalebog om filmkunstens væsen, og en manual til alle vordende filmskabere. At Truffaut nærmest vidste mere om sit idol, end Hitchcock vidste om sig selv, vidner om en tid, hvor filmkunsten med et slag blev moderne i et inspireret krydsfelt mellem fransk fornyelse og amerikansk klassicisme. Scorsese, Wes Anderson og James Gray er blandt de stilskabede instruktører, der har lært deres fag her. Og deres begejstring og anerkendelse er til at tage og føle på i den amerikanske filmkritiker og New York Film Festival-direktør Kent Jones seriøse og inspirerende film om det skelsættende møde og den bog, der kom ud af det.

Instruktør: Kent Jones
Original Titel: Hitchcock/Truffaut
År: 2015
Varighed: 80 min
Sprog: Engelsk uden undertekster
Tags: Artists & Auteurs Hits
Vis mere info
Producer: Charles S. Cohen, Olivier Mille
Produktionsfirma: Artline Films, Cohen Media Group
Vis mindre info

I samme serie