MY:FAVOURITES

Enten log ind eller Opret Bruger for at gemme film og events til din MY:FAVOURITES-konto.



King: A Filmed Record... Montgomery to Memphis

King: A Filmed Record... Montgomery to Memphis

Sidney Lumet, J. L. Mankiewicz, 185 min

United States, 1970

King: A Filmed Record... Montgomery to Memphis

Aktuel som aldrig før i både teori og praksis. Den ultimative dokumentarfilm om King er tilbage på lærredet efter fyrre år.

Dr. Martin Luther Kings kamp for lighed og frihed virker aktuel som aldrig før - og det samme gør hans metoder til modstand mod den systematiserede, racistiske vold. Begge dele dokumenteres godt og grundigt i Sidney Lumet og Joseph L. Mankiewicz' film, der ikke bare er fyrre år forud for sin tid ved at lade sine oprindelige newsreels og tv-klip stå rent. Den har også været ude af cirkulation omtrent lige så længe, men er nu endelig tilbage i en restaureret version. Materialet dækker en periode på over 10 år, fra de første aktioner i midten af 50'erne til snigmordet på King i 1968, og mellem de approprierede klip sætter en række af samtidens fremtrædende stemmer - blandt andre Harry Belafonte, Ben Gazzara og Paul Newman - ord på Kings betydning for det frie Amerika. Episk af format, men konkret og højaktuel i sin mission.

Vises i den nye og restaurerede kopi sammen med den ultrakorte 'St. Aquaduct' af Tony Stinkmetal, i hvilken en ung Anohni i Caligari-esque drag vandrer rundt på molerne ved Hudson River og beder til et billede af Jesus, før hun pludselig bliver dræbt af et lyn fra en klar himmel.

Visninger

Dato Tid Sted

Lør. 18/03

16:30

Vester Vov Vov

Billetter

Instruktør: Sidney Lumet, J. L. Mankiewicz
Original Titel: King: A Filmed Record... Montgomery to Memphis
Land: United States
År: 1970
Varighed: 185 min
Tags: Disrupt Their Lives: Curated by Anohni Kunst
Vis mere info
Producer: Ely Landau
Vis mindre info