Til marts kommer CPH:DOX for første gang til Nord- og Sønderjylland – og er selvfølgelig fortsat på hele Sjælland.

I 2014 lancerede CPH:DOX projektet DOX:ON:TOUR med det mål at gøre CPH:DOX til en regional festival med aktiviteter i hele landet.

I projektets første år viste CPH:DOX spritnye, øjenåbnende dokumentarfilm i samarbejde med Kulturmetropolen i Region Hovedstaden – i 2015 udvidede CPH:DOX projektet til også at inkludere Region Sjælland.

Og i år deltager både Region Nordjylland og Kulturregionen Vadehavet også i DOX:ON:TOUR, hvorfor CPH:DOX i 2017 har mulighed for at lægge vejen forbi hele 42 kommuner, i perioden 16-30 marts. Det er mere end det dobbelte af antallet af kommuner i sidste udgave af CPH:DOX.

23 spritnye kommuner

Godt 20 tidligere kommuner har igen meldt sig under DOX-fanen, mens CPH:DOX i 2017 for første gang har mulighed for at komme til 23 nye kommuner. I Kulturmetropolen er det bl.a. Furesø, Ballerup og Gribskov, i Region Nordjylland er det bl.a. Aalborg, Læsø og Frederikshavn og i Kulturregionen Vadehavet er det bl.a. Tønder, Varde og Esbjerg, der højst sandsynligt får besøg af filmfestivalen. Det endelige program i kommunerne er nemlig ikke færdiglagt.

Selve filmene der bliver vist i byerne på DOX:ON:TOUR, bliver først offentliggjort i midten af februar. Filmene sætter altid fokus på aktuelle og debatskabende temaer, som bliver fundet i tæt samarbejde med de lokale visningssteder, partnere og gymnasier. I forbindelse med filmvisningerne vil der typisk være oplæg, debatter eller events sammen med aktører i og udenfor kommunen. På den måde bliver kommunerne en del af en stor og synlig festival, som skaber liv og aktiviteter på kryds og tværs af regionen.

I 2017 kommer CPH:DOX forbi, eller tæt på, følgende kommuner:

Kulturmetropolen:

Albertslund, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs, Herlev, Helsingør, Ishøj, Køge, Roskilde & Rødovre.

Region Sjælland:

Faxe, Greve, Guldborgssund, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Solrød, Sorø & Vordingborg.

Region Nordjylland:

Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariager Fjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland & Aalborg.

Kulturregion Vadehavet:

Tønder, Varde, Fanø & Esbjerg.

skaermbillede-2017-01-04-kl-13-19-15

skaermbillede-2017-01-04-kl-13-17-53

skaermbillede-2017-01-04-kl-13-18-13

936533_134540966737908_1311591969_n