Vi mødtes med den DOX:AWARD-nominerede Márcio Laranjeira til en snak omkring ‘A Girl of Her Age’, der har international premiere på dette års 13. udgave af dokumentarfilmfestivalen.

Hvad ønsker du at fortælle med ‘A Girl of Her Age’?

– Da jeg startede med at lave filmen, ønskede jeg at henvende mig til dem, der ikke anerkendes for at leve et lavere liv. ”Lavere” fordi de drømme vi havde blev undervurderet. Krisen i Portugal skabte en lydighed overfor frygten for ikke at vide hvad i morgen bringer. Folket har stemt for sparepolitik. Jeg ønskede at fortælle om dem, der har nægtet at lytte til den nye lov dikteret af medierne dagligt, hver time. Jeg har oplevet folk der har været i vildrede pga. nedskæringer i statsstøtten, såvel som filmindustrien. Jeg har opdaget Mariana. Men med hende har jeg opdaget, at afvisning ikke udelukkende er en protest. Vi var fortabte. Det var det filmen endte med blive – at opdage det sted vi lever og hvem vi er i det. Det er hendes historie og jeg kan fortælle den. Historien om en pige, der nægtede at leve en virkelighed, der ikke er hendes. At tænke på det som en fantasi, ville være som at påtvinge den samme virkelig til alle andre. Den påtvungne virkelig var ikke nok.

Hvad håber du ’A Girl of Her Age’ fører med sig?

– Jeg lavede filmen på et meget lille budget, med støtte fra mine tætteste venner. Mens jeg lavede den og forstillede mig den som helhed, regnede jeg med at åbne en biograf – jeg ønskede ikke længere, at det skulle være et tilflugtssted for Mariana, Sérgio (filmfotograf) og mig selv. Jeg vil blive ved med at dele den og jeg vil ramme dem, der ønsker at modtage det og bevæge dem, der er motiveret for det. Jeg har involveret mig dybt i vores egen proces og fundet det foruroligende, at folk har taget afsæt i filmen og følt den som deres egen. Nu er det mig der følger den og genfinder mig selv på den rejse.

Hvordan havde du det med at blive nomineret til DOX:AWARD på CPH:DOX?

– Jeg var forvirret. På trods af, at filmen ikke havde et tilhørssted pga. den måde jeg fortæller historien, blev jeg beroliget af hvad der sker med Mariana, i uoverensstemmelse med ikke at følge de angivne retningslinjer for god orden, og at hun havde det på samme måde… det påvirkede mig.

– De efterfølgende år var utaknemmelige. Jeg var nødt til at tro på mig selv, da jeg ikke arbejdede, uden penge til at lave en film omkring et menneske, der ikke i øjeblikket leder efter arbejde til at brødføde. Jeg har levet på en fiktiv selvtillid, der har destrueret og genopbygget sig selv fra dag til dag. CPH:DOX’s tilbagemelding kom øjeblikkeligt, så snart de havde set filmen. I en vis forstand var det tilfredsstillende og på den anden side var det ikke i overensstemmelse med min egen forventning. Jeg er stadig ved at finde ud af hvordan jeg har det.

……………………………………………………….

‘A Girl of Her Age’ bliver vist onsdag d. 12. november kl. 16:45 på Cinemateket og d. 15. november kl. 19:00 i Dagmar Teatret. Læs mere om filmen her