Vi mødtes med DOX:AWARD-nominerede Ewan McNicol & Anna Sandilands for at snakke om ‘Uncertain’, der har europæisk premiere på den 13. udgave af dokumentarfilmfestivalen.

Hvad vil I gerne fortælle med ‘Uncertain’?

– I det større billede var vores hensigt at fortælle en historie om tre meget unikke mænd under nogle forholdsvis ekstraordinære omstændigheder, som i virkeligheden er ligesom dig og mig, og vi er ligesom dem.  

– Som en del af den historie ville vi gerne lege subtil med vores kollektive opfattelse af hinanden. Seeren lærer historien at kende på samme måde, som vi gjorde; først som outsidere i det, der føles som meget fremmed terræn, og så langsomt begynde at forstå og genkende et sted og dets mennesker.

– Og så ville vi gerne fortælle disse meget personlige historier fra mænd, vi oplevede som både fascinerende, venlige og modige.

Hvad håber I, at ‘Uncertain’ vil resultere i?

– For os som filmskabere bliver vi grebet af karakterer og historier. I en tid, hvor der er meget pres på dokumentargenren for at motivere til social forandring, fokuserer vi i stedet på dokumentarens potentiale til at betage uden en agenda. ‘Uncertain’ ender et uvist sted, åben for fortolkning, ligesom livet gør. For os var det ikke kun et spil på filmens tema og titel, men også et statement. Hellere stoppe med en række spørgsmål end med at tro, at du har et svar.  

Hvordan havde I det med at blive nomineret til DOX:AWARD på CPH:DOX?

– Vi var henrykte over at være nominerede til en DOX:AWARD. Vi har altid tænkt ‘Uncertain’ ind i en kontekst for universelle temaer og at have set det udspille sig på festivaler, med et publikum der oplever de samme øjeblikke af humor og patos, som vi gjorde undervejs. Ikke desto mindre, er filmen blevet modtaget som en afvigelse inden for dokumentaren, hvilket vi først fandt overraskende og nu har valgt at tage til os.

– At CPH:DOX har vurderet ‘Uncertain’ værdi i konkurrence bekræfter vores tiltro til at lave film, der placerer sig uden for den gængse definition af genren. På så mange måder, særligt kreativt, føler vi os hjemme her på CPH:DOX. 

……………………………………………………………..

Mød instruktøren d. 12. november kl. 20:00 i Empire Bio. Læs mere om ‘Uncertain’ her