Anarkistisk satire og post-apokalyptisk punkfantasi - feat. Sort Sol!

Kortfilmen 'Son of Sam and Delilah' er en anarkistisk og camp'et satire over Amerikas mentale tilstand på baggrund af AIDS-epidemien sidst i 80'erne. En gal seriemorder er løs i New York, og en rasende, homofobisk radiovært bliver hans første offer. Der er dog ikke tale om en systematisk queer-vendetta, tværtimod. Alle er potentielle ofre, og næste stop på listen er to feministiske dansere. Et midaldrende og mere eller mindre aseksuelt transvestitpar, John Kelly og 'Hapi Phace', flyver imidlertid ubekymret under galningens radar. Selvom Atlas her er ovre i den narrative ende lægger han sig i underground-filmens ironiske tradition for trashet og karikeret soap: meta-fiktioner med filmhistoriske rødder i Warhols 'superstars' og Jack Smith, John Waters og Kuchar-brødrene. 'Son of Sam and Delilah' er således på overfladen en kulørt og galgenhumoristisk farce, men rummer også en truende og mere seriøs kritik i sig.

Døden er en natklub i Charles Atlas' dansk-producerede 'SUPERHONEY' - en erotisk og bloddryppende noir-musical med musik af Sort Sol, der tilmed optræder på omtalte beværtning. Filmen forløber som en rituel transformation. En kvindelig performer rejser igennem en lang nat, hvor den stiliserede ultra-vold og sado-masochistiske sex arrangerer kroppene i spektakulære tableaux. Et makabert, hedonistisk og post-apokalyptisk univers badet i rødt lys, der provokerende flirter med det totalitære - men samtidig en sensuel og fræk fantasi serveret med en solid portion (selv)ironi, og med en uimodståelig lyst til at chokere. Charles Atlas skrev den absolut minimale historie sammen med performance-kunstneren Thomas Hejlesen, og samlede nogle af landets mest markante performere om at realisere sin idé. Og ligesom i sine øvrige film- og videoværker er kroppen også her i centrum som det sted alt udspringer fra: nydelse, smerte, rædsel, ekstase. Men det er samtidig i denne film, at Atlas mest radikalt kritiserer netop denne differentiering.

Kortfilmen "Son of Sam and Delilah" er en anarkistisk og camp"et satire over Amerikas mentale tilstand på baggrund af AIDS-epidemien sidst i 80"erne. En gal seriemorder er løs i New York, og en rasende, homofobisk radiovært bliver hans første offer. Der er dog ikke tale om en systematisk queer-vendetta, tværtimod. Alle er potentielle ofre, og næste stop på listen er to feministiske dansere. Et midaldrende og mere eller mindre aseksuelt transvestitpar, John Kelly og "Hapi Phace", flyver imidlertid ubekymret under galningens radar. Selvom Atlas her er ovre i den narrative ende lægger han sig i underground-filmens ironiske tradition for trashet og karikeret soap: meta-fiktioner med filmhistoriske rødder i Warhols "superstars" og Jack Smith, John Waters og Kuchar-brødrene. "Son of Sam and Delilah" er således på overfladen en kulørt og galgenhumoristisk farce, men rummer også en truende og mere seriøs kritik i sig.

• Credits
• Kontakt

Døden er en natklub i Charles Atlas" dansk-producerede "SUPERHONEY" - en erotisk og bloddryppende noir-musical med musik af Sort Sol, der tilmed optræder på omtalte beværtning. Filmen forløber som en rituel transformation. En kvindelig performer rejser igennem en lang nat, hvor den stiliserede ultra-vold og sado-masochistiske sex arrangerer kroppene i spektakulære tableaux. Et makabert, hedonistisk og post-apokalyptisk univers badet i rødt lys, der provokerende flirter med det totalitære - men samtidig en sensuel og fræk fantasi serveret med en solid portion (selv)ironi, og med en uimodståelig lyst til at chokere. Charles Atlas skrev den absolut minimale historie sammen med performance-kunstneren Thomas Hejlesen, og samlede nogle af landets mest markante performere om at realisere sin idé. Og ligesom i sine øvrige film- og videoværker er kroppen også her i centrum som det sted alt udspringer fra: nydelse, smerte, rædsel, ekstase. Men det er samtidig i denne film, at Atlas mest radikalt kritiserer netop denne differentiering.

• Credits
• Kontakt