Kan et kulørt melodrama på absolut lavbudget være et politisk manifest?

FRIED FISH, CHICKEN SOUP AND A PREMIERE SHOW (instr.: Mamta Murthy), 90 min.

Film bliver tænkt, lavet og set på radikalt andre måder i Indien. I hvert fald når man vover sig om bag Bollywood-kulisserne. Her kan man være heldig at møde en familie som den, der her spiller den kollektive hovedrolle, imens de kæmper for at skabe 'overbevisende' film under interimistiske vilkår. Manden i huset instruerer, imens konen både er producer og kok. Men bag produktionen af kulørte melodramaer på lavbudget lurer virkeligheden på flere måder. At lave film er nemlig per definition en politisk handling, når man lever i det officielle 'udkants-Indien', hvor for eksempel det at høre den lokale dialekt på film er et relativt nyt fænomen. Her i Manipur, der fik selvstændig status som stat i 1972, samme år som den første film blev lavet der. Og 'begge dele var en hård kamp,' som vi tørt får at vide. Mamta Murthys film er på en gang et stykke filmhistorie 'in the making', og et dybt informativt og højst aktuelt bud på hvordan politik og populærkultur rent faktisk hænger sammen - når man altså blot drister sig til at se ud over Vesten (og ud over Bollywood). En film for de seriøst filminteresserede, og for alle, der blot har nysgerrigheden i behold.

I AM MICRO(instr.: Shumona Goel & Shai Heredia), 14 min.

Overgangen til digital video har ikke blot betydet at 'alle kan lave deres egne film', osv. Det har også betydet, at en hel filmhistorisk arv er i overhængende fare for at gå tabt - ikke mindst i et land, som Indien, der historisk har produceret flere film end noget andet land i verden. 'I am Micro' er en stilfærdig og blændende smuk elegi over det medium, den selv skylder sine blændende smukke, sort/hvide 16mm-billeder. Kameraet bevæger sig langs smalle korridorer, igennem forladte filmlaboratotier og lavbudgets-kulisser, hvor et tykt lag støv ligger som en dyne over det efterladte filmgrej. Shumona Goel & Shai Heredia går imidlertid ikke nostalgiens ærinde; filmen har som kunstart altid ført en perifer tilværelse i udkanten af det kommercielle maskineri, som stemmen af en ældre filmskaber noterer sig på lydsiden. Han husker den euforiske stemning under 60'ernes globale nybølge, hvor Godard og Pasolini satte nye idealer, men også den afmatning, der siden fulgte da den systematiske standardisering af filmproduktionen satte ind.

Film bliver tænkt, lavet og set på radikalt andre måder i Indien. I hvert fald når man vover sig om bag Bollywood-kulisserne. Her kan man være heldig at møde en familie som den, der her spiller den kollektive hovedrolle, imens de kæmper for at skabe "overbevisende" film under interimistiske vilkår. Manden i huset instruerer, imens konen både er producer og kok. Men bag produktionen af kulørte melodramaer på lavbudget lurer virkeligheden på flere måder. At lave film er nemlig per definition en politisk handling, når man lever i det officielle "udkants-Indien", hvor for eksempel det at høre den lokale dialekt på film er et relativt nyt fænomen. Her i Manipur, der fik selvstændig status som stat i 1972, samme år som den første film blev lavet der. Og "begge dele var en hård kamp," som vi tørt får at vide. Mamta Murthys film er på en gang et stykke filmhistorie "in the making", og et dybt informativt og højst aktuelt bud på hvordan politik og populærkultur rent faktisk hænger sammen - når man altså blot drister sig til at se ud over Vesten (og ud over Bollywood). En film for de seriøst filminteresserede, og for alle, der blot har nysgerrigheden i behold.

• Credits
• Kontakt