DOX:ACADEMY er intensive, tværfaglige kurser på historiske Borups Højskole, som du nu kan tilmelde dig til.

Med det intensive kursustilbud i DOX:ACADEMY til studerende fra filmskoler, universiteter, kunstakademier og videregående, journalistiske uddannelser, bringer CPH:DOX hundrede af internationale filmskabere, kunstnere, journalister, eksperter og andre professionelle til København under festivalen i marts.

DOX:ACADEMY er et program spækket med aktiviteter som filmscreenings, master classes, workshops, projektpræsentationer, sociale events og meget mere – specielt designet til studerende. DOX:ACADEMY finder sted fra d. 18.-24. marts under CPH:DOX 2017, med base i de atmosfæriske lokaler på Borups Højskole i hjertet af København.

Det eneste du som studerende behøver for at deltage i DOX:ACADEMY er en akkreditering for studerende – selve kurset er gratis. Denne akkreditering koster 750 kr., og giver ubegrænset adgang til alle regulære filmvisninger, festival aktiviteter og sociale events. Få akkreditering her.

 

Tværdisciplinært projektarbejde
DOX:ACADEMY er dedikeret til ambitiøse studerende, der gerne vil engagere sig i festivalen. Kurset er designet som et eksperimenterende “learning lab”, og har de forrige år fungeret som et yderst produktivt rum, hvor studerende har organiseret sig selv i det netværk, der skabes i løbet af festivalen, og har skabt tværdisciplinær kunst og research projekter.

I 2017 udvider vi DOX:ACADEMY-programmet til at inkludere flere Classes, et Projekt Lab og en række generelle Academy-sessions, der vil gøre det muligt for flere studerende at deltage i Akademiet på flere forskellige og fleksible måder. Fra datoerne d. 21.-24. Marts afholdes såkaldte ACADEMY CLASSES, som er 5 intensive kurser, man kan tilmelde sig. Kurserne har en begrænset kapacitet på 15-35 deltagere pr. Kursus.

Alle 5 ACADEMY CLASSES er tværdisciplinære og undersøger samspillet mellem forskellige praksisser ved at bringe studerende, lærere, kunstnere og forskellige eksperter med forskellige baggrunde sammen. Læs mere om de 5 ACADEMY CLASSES her.

Deadline for at ansøge om akkreditering  – og for at tilmelde sig DOX:ACADEMY og de relaterede kurser – er 15. februar, hvis du ønsker at komme med i vores Industri Guide for deltagende professionelle. Efter denne dato vil du stadig have mulighed for at ansøge om akkreditering for studerende indtil 1. marts.

Du kan læse mere om DOX:ACADEMY her. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på academy@cphdox.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!