IF/Then er en ny pris på 20.000 USD til europæiske, kvindelige kortfilm-dokumentarister.

I dag lancerer Tribeca Film Institute og CPH:DOX en hel ny kortfilmkonkurrence for kvindelige dokumentarister, kaldet IF/Then. Konkurrencen er udviklet af Tribeca Film Institute med økonomisk støtte fra John D. og Catherine T. MacArthur Foundation. Målet er at give rum til nye stemmer inden for kortfilmen, sætte fokus på eftertænksomme historier fra instruktører med forskellige baggrunde og øge forståelsen for og værdsættelsen af vore individuelle forskelle. Fokus for IF/Thens første udgave under CPH:DOX er europæiske kvindelige stemmer, hvorfor konkurrencen i denne omgang er forbeholdt kvindelige instruktører.

6 filmprojekter bliver udvalgt til at pitche i konkurrencen, der bliver afholdt i København under CPH:DOX i marts 2017. Vinderen bliver udnævnt af en professionel jury og modtager 20.000 USD i produktionsstørre fra IF/Then, samt mentorship, marketing og værktøjer til socialt engagement, der vil sikre, at vinderfilmen kommer ud til et globalt og mobilt publikum.

Vi opfordrer alle kvindelige instruktører fra Europa, der har en stærk historie at dele, til at indsende deres filmprojekt til konkurrencen. Projektet kan være i alle produktionsstadier (fra udvikling til postproduktion) og skal opfylde følgende kriterier:

  • Instruktøren er en kvinde og bor i Europa.
  • Projektet er drevet af en (el. flere) overbevisende karakter(er)
  • Projektet er en original kortfilm
  • Dokumentaren er på engelsk eller leveres med engelske undertekster
  • Dokumentaren har en varighed på 20-25 minutter.
  • Dokumentaren kan produceres inden for 1 år efter modtagelsen af bevillingen.

 

IF/Then er nu åben til tilmelding – se hvordan du tilmelder dit projekt lige her.

Deadline er MANDAG D. 23 JANUAR KL. 12.00 CET.