Et helt nyt partnerskab med Documentary Campus resulterer i en unik 5-dages konference under CPH:DOX til marts 2017.

Documentary Campus er et førende uddannelsesinitiativ i Europa, der tilbyder rådgivning, støtte og know-how til både professionelle og nye talenter indenfor dokumentarfeltet med fokus på historieudvikling, funding, distribution og publikumskontakt i et foranderligt medielandskab.

CPH:CONFERENCE, der præsenteres i samarbejde med Documentary Campus, finder sted fra den 20.- 24. marts, og byder på et tætpakket program af case studies, keynote-taler, workshops og diskussioner om de mest aktuelle emner i branchen. Konferencen vil samle professionelle fra film-, teknologi-, videnskabs- og kunstverdenen, fordre nye netværker og viden samt igangsætte samarbejder på tværs af forskellige sektorer. Konferencens fem dage bliver dedikeret til fem forskellige temaer; det endelige program sammensættes af en internationalt anerkendt kurator og bliver offentliggjort tættere på festivalen.

”Med CPH:CONFERENCE udvider vi vores industry-aktiviteter på CPH:DOX til også at inkludere professionel coaching, networking og forretningsmuligheder til en bred skare af professionelle fra forskellige fagligheder. Vi er yderst glade for samarbejdet med Documentary Campus,” udtaler Katrine Kilgaard, Deputy Director på CPH:DOX, som har ansvar for festivalens internationale branche-aktiviteter.

”Fra Documentary Campus lyder der stor begejstring over det nye samarbejde med CPH:DOX. Sammen vil vi fordre innovation og styrke vores appel og relevance for professionelle i filmindustrien. Vi vil skabe et ”must-attend”-event, som skal bringe dokumentaren og de digitale industrier sammen for at bygge samarbejder og dele viden,” lyder det fra Donata von Perfall, Direktør for Documentary Campus.

CPH:CONFERENCE finder sted i CPH:DOXs nye festivalcentrum, Kunsthal Charlottenborg i hjertet af København, der vil agere som naturligt mødested for alle besøgende gæster på festivalen. Konferencen er åben for alle akkrediterede gæster – vi glæder os til at byde velkommen til 5 spændende dage i København!

Akkreditationen til CPH:DOX er nu åben. Klik her for at læse mere.