Vi mødtes med DOX:AWARD-nominerede David Sington for at snakke om ‘The Fear of 13’, der har verdenspremiere på den 13. udgave af dokumentarfilmfestivalen.

Hvad vil du gerne fortælle med ‘The Fear of 13’?

– Det er en fængsels film, så på den ene siden vil den gerne fortælle historien om det amerikanske retssystem. Men for mig er det ikke den vigtigste historie. For mig, så handler det om to meget simple, men vigtige ting. Den ene er at for at være elsket og for at andre elske andre mennesker, så skal du først og fremmest elske dig selv. Og så at Nick (hovedpersonen) finder en bedre version af sig selv gennem litteraturen og bøger.

– Der er en meget vigtig scene i filmen hvor to mænd synger for hinanden i fængslet. Og her siger Nick at det er præcis det han længtes efter. At nogen elskede ham så meget så selv når vedkommende vidste at de ville blive slået, ville synge for en. Det er der dramaet er. Nick er afhængig af stoffer, han er i fængsel, han lyver og stjæler. Alle de her ting, som vi ikke kan lide. Han er blevet smidt ud hjemmefra og hans familie vil ikke kendes ved ham. Men han opdager at selv det værste sted, så er kærlighed muligt. Og han længes efter kærlighed. Historien handler i virkeligheden om, om han kan blive en som er værdi til at blive elsket. Det er i virkeligheden det det handler om. På den måde er det en meget universel historie.

– Det interessante er at han finder ud af det i fængslet, hvor han tranformere sig selv gennem bøger. Det viser værdien af bøger og litteraturen, og det er det vi kan lærer fra bøger. Især fra de klassiske historier som fra Homer, Sinbad, som Nick selv nævner har ændret ham. Jeg tror at hvis det er gode bøger, så kan du lærer noget om dig selv, hvordan vi som mennesker opfører os på, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Så på den måde er filmen om kærlighed og litteratur.

Hvad håber du, at ‘The Fear of 13’ vil resultere i?

– Jeg er imod ideen at kun at se dokumentarer som en form for social aktivisme. Jeg har lavet mange dokumentarer om klima forandringerne, og der vil jeg selvfølgelig gerne ændre folks opfattelse og den måde politikere agere på, så ja, nogen gange så prøver jeg også at gøre noget for social forandring. Men nogle gange, så vil jeg også gerne bare underholde publikum og få dem til at reflektere over livet og dem selv, og få dem til at prøve at sætte sig i en andens sko. Så min ambition men filmen er at den skal være underholdende og at publikum bliver berørt af den. Ikke at det kommer til at resultere i en stor social bevægelse.

Hvordan havde du det med at blive nomineret til DOX:AWARD på CPH:DOX?

– Jeg var meget glad. Det er en fantatisk festival, et fint teater, og et skønt publikum, og så var salen fyldt. Og det er jo det man aller helst vil have. Det er virkelig flatterende at være med i DOX:AWARD ved CPH:DOX.

……………………………………………………………..

Se ‘The Fear of 13’ d. 15. november kl. 16:40 i Dagmar Teatret. Læs mere om ‘The Fear of 13’ her